Den guddommelige verdensplan

Det evige verdensbillede, det levende væsen II, den evige Guddom og de evige Gudesønner
– Symbol nr. 11

Den evige skabelsesplan
Alle levende væsener har, ligesom Gud, et evigt jeg, der overlever enhver skabt ting. Da vi er udødelige kan vi drage nytte af alle erfaringer – liv efter liv. Alle oplevelser viser sig – i sit slutfacit – at være til nytte og glæde for alt og alle. Den guddommelige skabelsesplan udfolder sig fuldstændigt kærligt, logisk og planmæssigt.

Det evige livs grundlov
For at skabe oplevelse kræves kontrast. De største bevidsthedsmæssige kontraster i livet er behag og ubehag eller ondt og godt. For at kunne opleve det ene, må man også opleve det andet. Set ud fra evighedens perspektiv er lidelse og smerte et ubehageligt gode. Vi overlever som sagt alle mentale kontraster og drager fordel af dem på sigt. I den fysiske verden skabes kontrasten af mørke og ubehag. I den åndelige verden oplever vi kontrasten af lys og alkærlighed.

Livets scene
Denne evige oplevelse sker via 6 tilværelsesprincipper; planteriget (rød farve), dyreriget (orange), det rigtige menneskerige (gul) visdomsriget (grøn), den guddomme- lige verden (blå) og salighedsriget (lys indigo). Her foregår livets evige vekselvirkning mellem Gud (hvid stjerne og strålefelt) og Gudesøn (cirklerne yderst).

Planteriget
Det er vores mættelse af lyset og begæret efter kontrast, der leder os fra alkærlighedens lyszoner til den fysiske verden. I planteriget begynder tilpasningen til livet i det dræbende princips sfære. Den nye bevidsthed gennemgår her sin allermest primitive fase kun med evne til at ane forskel på behag og ubehag.

Dyreriget
Naturens påvirkninger af plantevæsenet gennem tusinder af år, stimulerer skabelsen af organer for dagsbevidst oplevelse på det fysiske plan. Dermed er plantevæsenet blevet til dyr (orange). Tilpasningen til det dræbende princip kan tydeligt iagttages i udviklingen fra plante- til dyreorganisme med angrebs- og forsvarsredskaber. Dyret må overvinde eller flygte fra fjenden. Dets organisme udgør føde og det må derfor beskytte sig med alle midler. Selvopholdelsesdriften bliver stimuleret.

Overgangen fra dyr til menneske
Det jordiske menneske er fortsat delvist et dyr og lever derfor endnu i høj grad under dyrets livsbetingelse; magt er ret. Selvom de humane verdensreligioner i tusinder af år har stimuleret menneskene bort fra brugen af det dræbende princip, er de humane evner stadig af langt yngre udviklingsdato.

Det kræver sin tid at udvikle sig fra selviskhed og overlevelsesinstinkt til det modsatte; det kærlige, tilgivende sindelag. Men processen sker automatisk ved at ”vi høster som vi sår”. Drabsmoralen fører til lidelse for os selv hvilket skaber længsel efter kontrasten, det humane. Med tiden opstår modtagelighed for alkærlighedens ideal og intellektuelle forklaring.

Menneskeriget
Formålet med Det Tredie Testamentes evige verdensbillede er at vejlede menneskeheden gennem det sidste stadie af overgangen fra dyr til menneske. Vi er ved at blive født ind i et nyt rige. Intellektet der blev udviklet i kampen for tilværelsen muliggør nu forståelsen af mere og mere avancerede opfattelser af os selv og verden. Med harmoniseringen af hjerte og forstand åbner sig efterhånden den uendelige kosmiske bevidsthedshorisont. Da er vi blevet ”færdige mennesker i Guds billede”, og beboere i det rigtige menneskerige (gul), hvor alkærligheden er praksis.

De åndelige riger
Herfra fortsætter rejsen gennem de næste evige kærlighedszoner (grøn, blå og lys indigo), hvor det evige kredsløb kulminerer i lys- og lykkekontrasten.

En universel verdensplan
Den evige verdensplan gælder for såvel store som små væsener. Det fysiske verdensalt er opbygget som liv inden i liv, nedad og opad i det uendelige. Alt passer sammen som tandhjul i et urværk.

Universets myriader af levende væsener i mikro- mellem- og makrokosmos har alle samme enkle, evige grundanalyse. Den ydre forskellighed afspejler blot variationer over livets 6 tilværelsesprincipper.

Vores makrovæsen, Jordkloden, er også på vej mod kosmisk bevidsthed (den lille stjernefigur). Dets ”kosmiske fødsel” inden for de næste 3.000 år, udgør overgangen til det fuldkomne menneskerige, Guds rige, på jorden. Herefter er det retten, og ikke magten, der afgør alle anliggender.

© Martinus kosmiske symboler er beskyttet i henhold til loven om ophavsret. Ophavsretten indehaves af Martinus Åndsvidenskabelige Institut i København.