VindueDkHvem er jeg? Hvor er vi på vej? Findes Gud?

Læs introduktion med kosmiske symboler.

11Vi er på vej fra dyreriget til at blive mennesker.

Guds evige verdensplan i et kosmisk symbol.

Stykke 209-221 svar


Livets Bog I - Indledning

Stykke 209 - 221
Svar:
  1. En hvilken som helst erindring repræsenterer en særlig energikombination eller "åndsgenstand" overfor hvilken hukonmmelseslegemet reagerer.
  2. Hukommelseslegemet befinder sig for jordmenneskets vedkommende på et så lavt niveau, at det må sidestilles med det fysiske legemes tilstand, da dette endnu ikke repræsenterede fysiske sanser.
  3. Fordi alle erindringer, efterhånden som de har udfyldt deres mission gennemgår en åndsproces, efter hvilken de fremtræder som kopier af deres oprindelige tilstand, opbygget i kærlighedsmaterie. Alle erindringer, selv om de er nok så mørke og uhyggelige, vil således, efterhånden som de har udfyldt deres mission i individets bevidsthed efterlade sig kopier i kærlighedsmaterie, der jo udgør den åndelige verdens ædleste metal eller guld.
  4. Erindringsevnen udgør en slags højeste føleevne, medens intuitionsevnen udgør en slags højeste synsevne. I første tilfælde bliver oplevelsen altså identisk med erindring, medens den i sidste tilfælde bliver identisk med nyoplevelse.
  5. At se betyder, at man oplever en reaktion mellem den sete genstand og lyset. Der hvor genstanden ikke indvirker på lyset,er det ikke nogen kontakt med den. At føle betyder at genstanden er i direkte berøring med de organiske bestandele af vor organisme.
  6. Med intuitionslegemet kan man se andre guldkopier end sine egne. Med hukommelseslegernet kan man kun opleve sine egne guldkopier eller erindringsmateriale.
  7. En guldkopi udgør den essens, der bliver tilbage når en oplevelse har udspillet sin rolle eller mission som erfaringsgivende, og den af samme erfaring efterladte erindring er blevet udrenset således, at den virkelige ide eller kerne, er blevet blottet. Enhver guldkopi er således identisk med facittet af den handlings eller manifestations dybeste år­sag eller idé, der affødte erfaringen.
  8. Det kosmiske klarsyn udgør en evne til at se manifestationernes facit, ideer og årsager. Det fysiske syn udgør kun evnen til at se selve manifestationerne.
  9. Tankeprocessen nedefra er oplevelser eller tanker som kommer til bevidstheden via påvirkninger fra den fysiske organisme. Tankeprocessen ovenfra er tanker som dannes i bevidstheden uden nogen som helst fysisk påvirkning, dvs en tankeproces som udnytter erfaringer som strækker sig helt ned gennem de almindelige dyretilstande, ned gennem plante- og mineralriget, gennem tilværelser på fortidige kloder, til og med guldkopierne gennem hele kloders, sol- og mælkevejssystemers udviklingspanoramaer.
  10. Hos sandhedssøgeren opstår intuitionsoplevelsen i form af kosmisk viden. Hos kunstneren opstår den i form af skabeviden eller skabelse.
Pin it