VindueDkHvem er jeg? Hvor er vi på vej? Findes Gud?

Læs introduktion med kosmiske symboler.

11Vi er på vej fra dyreriget til at blive mennesker.

Guds evige verdensplan i et kosmisk symbol.

Stykke 80 - 93 svar


Livets Bog I - Indledning 

Stykke 80 - 93
Svar: 
  1. a) Enhver er sig selv nærmest.
    b) I dyreriget eksisterer ikke noget andet beskyttelsesmiddel, derfor ligger det i dyrets selvopholdelsesdrift at stræbe efter styrken dvs magten.
  2. Adam og Eva var vores stamfædre, det vil sige det "rigtige" dyr, som lever i overensstemmelse med instinktet: Enhver er sig selv nærmest.
    Paradisets have symboliserer dyreriget. Dyret udvikler sig - i kraft af de evige love - og påvirkes afterhånden af skabeprincippets lyse udstråling, som i sin natur udgør en diamentral modsætning til dyrerigets livslove. Herved opstår en konflikt.
    Nøgenheden symboliserer således opdagelsen af et nyt riges livslove, som så får dyrerigets livslove til at fremtræde som "syndige".
    Syndefaldet kan identificeres som de samlede manifestationer af de fra dyreriget nedarvede tendenser i kontrast til de gryende menneskelige tendenser.
    Forbandelsen symboliserer de lidelser der opstod da dyret eller det gryende menneske begyndte at miste forudsætningerne for at befordre eller opfylde dyrerigets livsbetingelser.
    Fjendskabet mellem slangens sæd og kvindens sæd symboliserer kampen mellem det dyriske og det menneskelige. Denne kamp kan ikke undgå at medføre lidelse for individet.
    At manden i sit ansigts sved skal æde sit brød viser de tilstande den jordiske menneskehed nu oplever -i form af rigdom, luxus, armod, nød, had, forbrydelser, strejker, lockouter, revolutioner, krig, lemlestel-se m. m. samt sexuelle abnormiteter, ulykkelige ægteskaber, ansvarsløshed og utroskab.
    Syndefaldet udgør i sin dybeste analyse det samme som nydelsen af kundskabens træ på godt og ondt. At følge de dyriske livsprincipper blev den forbudne frugt i oo med den begyndende påvirkning fra skabeprincippets lyse udstråling. Den lyse udstråling fra det guddommelige skabsprincip symbolisere ved den guddommelige faders røst. Udrivelsen er ingen uddrivelse i egentlig forstand, men den på basis af individets erfaringsdannelse opståede mæthed og heraf følgende afsky for dyrerigets livsformer samt en ny hunger eller længsel efter kontrasten til dyreriget, som må blive det rigtige menneskerige. Forvandlingen fra dyr til menneske sker således i overensstemmelse med individets egne ønsker og frie vilje.
  3. Smerten er det faresignal, den "klokke der ringer", når individet er på afveje, bryder af fra den naturlige vej.
  4. Det medførte at livet begyndte at betyde mere end selvopholdelsesdrift. En interesse for medvæsenernes ret til livet begyndte at opstå. Efterhånden blev denne interesse til en faktor, om hvilken væsenerne kunne slutte sig sammen. Den blev religion og moral.
  5. Martinus anser, at ikke en eneste af disse vil være i stand til at udfylde de betingelser, der er absolut nødvendige for en religion, der skal kunne være specialreligion for hele verden eller for den samlede jordiske menneskehed.
  6. Den religion, der skal formå at koncentrere hele den samlede jordmenneskeheds interesse, må være absolut ens for alle mennesker, ganske uafhængig af, om de tilhører den hvide eller de kulørte racer, om de tilhører natur eller kulturrnennesker. Den må vise enhver tings berettigede plads i den guddommelige verdensplan og derved gøre alt forståeligt og alle forståelige, En sådan religion må være af universel natur. Den kan ikke blot være en forestilling om sandheden. Den må være sandheden selv. Den må være analysen af et faktum, der har rod i jordmenneskenes daglige liv og virkelige erfaringer. Den åndelige basis, der skal gøre alle folkeslag på jorden til "en hjord" eller enhed, kan således ikke udgøres af en tro på, men en oplevelse af Guddommen. Kun i denne oplevelse alene ligger al visdommen, lykken og harmonien.
  7. Den evige sandhed eller livets absolutte analyse er ens over hele universet, er ens for alle uafhængigt at deres forestillinger eller formodninger om den, ligegyldigt om de kender den eller ikke. Det er denne evige og uforanderlige analyse af sandheden, det er dette facit af livets samlede manifestation, bevægelse og vibration, alle jordmenne­sker, alle folkeslag må bringes til at komme til at acceptere.
  8. En normal handling har et bestemt formål med sin udløsning, en unormal er formålsløs eller uhensigtsmæssig.
  9. Hvis denne analyse afslører vibrationer, bevægelser eller manifestationer i tilværelsen, som er ganske planløse eller uhensigtsmæssige og derved i tilsvarende grad viser planløse områder i tilværelsen, da er det kun udtryk for, at nævnte kendskab ikke er identisk med den virkelige uforanderlige analyse af tilværelsen.
  10. a) Hovedfaktoren i den nye verdensimpuls udgør åbenbarelsen af en absolut sand kundskab om tilværelsen, der afslører sig som absolut hensigtsmæssig. Her arbejder hver enkelt realitet fuldstændigt i kontakt med de øvrige realiteter i universet og skaber derved et i harmoni med den højeste fornuft eller intelligens fremtrædende sam­spil. Livet og tilværelsen viser sig for os som udgørende guddommelig intelligensmæssig verdensplan, afslørende enhver detalje, mikroskopisk såvel som makroskopisk, det såkaldte "onde" såvel som det såkaldte "gode" som værende i den mest fuldkomne harmoni med begrebet"alt er såre godt". En kundskab, der viser os tilværelsen således, kan aldrig nogen sinde forandres, men vil fremtræde som det evige urokkelige facit på alle livets vibrationer, bevægelser og foreteelser. Det er den højeste blottelse, der overhovedet kan gives - den evige sandhed. Den er selve kendsgerningernes analyse mht tilværelsesmysteriets afsløring. Det er den absolutte viden om verdensaltet, Guddommen og de levende væsener.
    b) En forening af alle folkeslag - verdens forenede stater.
    c) At alle verdens folk har oplevet samme eller beslægtede erfaringer.
  11. Radio, telegraf, telefon, verdenspresse, internationale ligaer, foreninger, handelskompagnier, rejsebureauer, osv., hvilket altsammen bidrager til en hurtigt tiltagende forening af alle lande og folk, et internationalt verdensrige under skabelse.
Pin it