VindueDkHvem er jeg? Hvor er vi på vej? Findes Gud?

Læs introduktion med kosmiske symboler.

11Vi er på vej fra dyreriget til at blive mennesker.

Guds evige verdensplan i et kosmisk symbol.

De kosmiske symboler

DEV

Symbolforklaringerne nedenfor er ikke skrevet af Martinus, men er baseret på hans analyser i "Det Evige Verdensbillede" bind 1-4 og andre dele af Det Tredie Testamente. Udover nedenstående introduktion henvises til de fuldstændige forklaringer i bøgerne.

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på symbolet for at forstørre

 

 

symbol_01s.jpg 

Guds ånd over vandene
– Symbol 1

 

 

 

Verdensaltet lever og tænker
Verdensaltet er en evigt levende og altomfattende organisme, som vi gennem religionerne har lært at kende under begrebet ”Gud”. Denne organisme belives – ligesom vor egen organisme – af bevidsthed.

Guds ånd gennemtrænger verdensaltet med sin alviden og almagt. Ånd symboliseres i Bibelen som vind, materien som vand. Ligesom vinden usynligt bevæger vandene, er der en usynlig dirrigerende bevidsthed bag alt i den fysiske verden.

Det flammende kors symboliserer den evige Guddoms fuldkomne manifestation og skabelse. Strålehavet symboliserer de kosmiske verdens- eller tankeimpulser af mørkere eller lysere karakter bag al religion, politik, videnskab, arkitektur, kunst og andre samfundsskabende kulturfaktorer. Således udløser og opretholder den alvidende og almægtige Gud oplevelsestilstande og tilværelsesplaner for de levende væsener på hver deres individuelle udviklingstrin.

Cirklerne symboliserer et udsnit af verdensaltets store eller små sole og kloder og deres store eller små beboeres bevidsthedsliv. Cirklerne kan symbolisere makrokosmiske samfund, såvel som mikroskopiske verdener, der opleves som ”store” eller ”små” i forhold til vores fysiske sanseperspektiv (se symbol 7). Dobbeltcirklen viser Jorden og dens menneskehed. Det ses at vi er i berøring med tre verdensimpulser.

Den nederste er forsvindende og repræsenterer naturmenneskenes bevidsthed og kulturmanifestationer. Feltet i midten symboliserer den gamle verdensimpuls. Den ligger til grund for verdensreligionerne som fx Kristendom, Islam og Buddhisme. Den har givet åndelig næring til mennesker på trosstadiet og menneskehedens samlede kulturfænomener i denne periode. Det lysere felt øverst på cirklen symboliserer den ny verdensimpuls. Skoler, forskning og materialisme – altså det vi sædvanligvis opfatter som irreligiøsitet – er tegn på denne nye impuls, men også moderne kunst, musik og arkitektur. Den accelererende udvikling har dog også følgevirkninger som ulykkelige ægteskaber, sindssygdom, seksuelle abnormiteter og politiske omvæltninger mm.

Den ny verdensimpuls ophøjer kærlighedsbudet: ”du skal elske din næste” til videnskab. På denne basis vil den ”fortabte søn” i form af menneskeheden atter forenes med sin evige Fader.

 

symbol_02s.jpg 

Verdensgenløsningsprincippet
– Symbol 2

 

Det åndelige forældreprincip
Menneskers og højere udviklede dyrs afkom bliver normalt kærligt passet og opfostret til de kan klare sig på egen hånd. Denne kærlige omtanke gælder også åndeligt mindreårige og deres førelse gennem jordelivene fra dyr til færdigt menneske. Individer, som er foran os i udviklingen, bliver vores lærere, indtil vi kan klare os selv. Moses er et eksempel på en håndfast lærer, hvis bud eller love, skulle dæmpe det værste barbariske anarki.

De højeste morallærere kaldes i Det Tredie Testamente for ”verdensgenløsere” og Jesus er et eksempel. Moselovens hævnprincip: ”øje for øje og tand for tand”, blev afløst af Jesus modsatte holdning: ”elsk din fjende”. I Det Tredie Testamente får verdensgenløseren Jesus ord og gerninger sine logiske begrundelser, der kan kontrolleres via egne erfaringer.

Trappefiguren symboliserer menneskehedens udvikling fra dyr til menneske, og strålerne symboliserer menneskehedens førelse op gennem trappeformationen stimuleret af det kosmiske forældreprincip, dvs. de højere åndeligt udviklede væsener – religionsstifterne – der viser vej. Det orange felt viser dyreriget og det gule felt det fuldkomne menneskerige.

De to nederste trin symboliserer de hedenske religioner, der stimulerer hævnprincippet og ofringer af mennesker og dyr.

Næste trin oplyst af gule stråler symboliserer de mere humane verdensreligioner som Buddhismen, Kristendommen og Islam. De tre stråler er symbolsk for mange og ikke blot de nævnte tre.

De øverste trin er hvide, hvilket symboliserer, at trosreligionerne erstattes af den åndelige videnskab. Åndsvidenskabens formål er at forklare livsmysteriet for alle Jordens mennesker.

Den hvide stjerne symboliserer Guddommen, der via de forskellige udviklingstrins varierende religiøse idealer og iklædninger fører os opad og fremad imod det fuldkomne menneskerige. 

symbol_03s.jpg 

Intolerance
– Symbol 3

 

Alle krige og konflikters virkelige årsag
Intolerance forhindrer udstrålingen af Guds lys og kærlighed. Den er årsag til alle former for krig – pga. den er verden endnu ikke præget af fred, glæde og velsignelse for alt og alle. Når man opfatter sin næste som en fjende kan man ikke opleve virkelig fred i sit sind. ”Fjenden” kan derimod overvindes med kærlighed og tilgivelse.

Kampen mod den ydre fjende bevirker at flere og alt mere raffinerede mordvåben og dræbende tankearter udvikles. De dræbende tankearter er i virkeligheden en sabotage imod Gud og verdensaltets grundtone – alkærligheden.

På udviklingens vej fra dyr til menneske møder vi medvæsener på forskellige trin. Bevidsthedernes forskellige udviklingstrin kan sammenlignes med børn i forskellige skoleklasser. Vi forventer os ikke de samme kundskaber af børn i første klasse som i afgangsklassen. Ligesom de små børn opfører sig umodent må også vi indhente vores erfaringerne inden vi kan bruge dem.

Når vi forstår, at roden til alt det onde er uvidenhed – og ikke ondskab – bliver det lettere at tilgive. Tilgivelse er vejen til kosmisk bevidsthed.

Denne holdning overfor alle onde handlinger fører direkte ud af dyreriget. Med udviklingen af tilgivelsesevnen vil alle krige og ulykkelige skæbner forsvinde fra Jorden, og dyret forvandles til et fuldkomment menneske.

Flammekorset til venstre symboliserer Guds altgennemtrængende og fuldkomne bevidsthed, der opretholder det samlede verdensalt. Det er denne alkærlige bevidsthed som al intolerance er i konflikt med og lukker sig selv ude fra, hvilket fører til de mange ulykkelige skæbner.

Kristus var moralsk suveræn. Sin fuldkomne tolerance gav han udtryk for på korset, hvor han tilgav sine bødler med bønnen: ”Fader, forlad dem, thi de vide ikke hvad de gøre.”

De to stjernefigurer symboliserer to væsener eller to grupper af væsener eller nationer, der bekriger hinanden. Væsenernes uenighed symboliseres af de orange stråler, der går i konflikt og kortslutter hinanden.

De to figurer kan fx være tilhængere af forskellige religiøse opfattelser af vejen til lyset. Intolerancen og dens følgesvende krigene (verdensbranden på symbolet) forhindrer Guds alkærlighed (lyshavet ud fra flammekorset) i at udfolde sig over Jorden. 

 

symbol_04s.jpg 

Vejen mod lyset
– Symbol 4

 

Den kosmiske bevidstheds udviklingshistorie
Symbolet viser det evige livs kosmiske udviklingsvej. Alle levende væsener vandrer og udvikles på denne vej – fra lavere til højere former for tilværelse.

På symbolet ser man fra venstre med indigo farve salighedsriget, hvis sidste del kan iagttages på det fysiske plan som mineralriget.

Dernæst symboliseres med rødt planteriget, med orange dyreriget og med gult det kommende fuldkomne menneskerige. Den lodrette streg midt i dyreriget adskiller det rene dyrerige fra den ufærdige jordmenneskeheds sfære. De tredelte lodrette søjler symboliserer hver for sig et levende væsen. Søjlerne symboliserer således de mangfoldige inkarnationer ét og samme væsen gennemlever – for eksempel hundreder af abelignende organismer.

Det hvide felt øverst symboliserer væsenets højeste selv, jeg’et eller ”X1”. Det violette felt symboliserer væsenets evige kosmiske struktur ”X2”, der sammen med jeg’et danner dets overbevidsthed. Det farvede felt symboliserer det skabte fx bevidstheden og den fysiske organisme ”X3”.

Den orangefarvede stjerne med den grønne og gulgrønne stråle symboliserer med grønt den naturvidenskabelige forskning, der relaterer til den fysiske sanselige del af livet, og med gulgrønt den højere filosofi, der bevæger sig videre indefter mod det åndelige.

Den gule stråle øverst symboliserer det religiøse princip, der fører menneskene fra tro og irreligiøsitet frem til den selvoplevende kosmiske bevidsthed markeret med den femtakkede stjerne. Placeret foroven relaterer det religiøse princip til den evige og åndelige del af menneskenes identitet. Myter og symboler fra jordmenneskenes religiøse fortid dækker således over virkelige uopdagede kosmiske sandheder. Jordklodens placering på billedet relaterer til menneskehedens udviklingstrin sidst i dyreriget. I det lille indsatte billede symboliserer solen det kosmisk bevidste væsen og dets sansekapacitet, der omfatter både den evige og den skabte, eller timelige, del af verdensaltet. Den nederste lille trekant symboliserer det ufærdige menneske og dets meget begrænsede sansekapacitet

(se næste symbol).

 

symbol_05s.jpg 

Kosmisk bevidstløshed
– Symbol 5

 

 

 

 

Om ikke at kende sig selv
Mens ateisten ikke regner med nogen Gud, og tror at livet er identisk med den fysiske krop, så har det religiøse menneske en forhåbning om en fortsat tilværelse efter ”døden”. Men på områder hvor de ikke har sikker viden er begge parter ”troende”. Det kosmiske bevidstløse menneske oplever den fysiske organismes forgængelighed, men ved ikke at den blot er redskab for det immaterielle, evige jeg.

Jordmennesker lever skiftevis i en fysisk og en åndelig verden. Efter hver ”overgang” til den åndelige verden bliver vi budt velkommen af nære og kære, som før os er gået over til dette ferieparadis, og vi oplades i denne hvilezone indtil vi på ny skal inkarnere.

Fødslen til den åndelige verden vil mere og mere blive en lykkens og lysets fest og ordet ”død” vil blive et fortidigt begreb.

Spørgsmålstegnene på symbolet, illustrerer de nuværende jordmenneskers totale uvidenhed med hensyn til deres sande natur, herkomst, situation og fremtid. Denne uvidenhed udtrykker den ”åndelige død” som ifølge Bibelen skulle komme over menneskene da de forlod det fortidige paradis. De sammenblandede farveområder symboliserer de forskellige grund- eller bevidsthedsenergier, som man har et begyndende kendskab til, men hvis lovbundne organisering man ikke ved noget om (se symbol 6). Den orange cirkel viser det midlertidige fysiske legeme. Korset symboliserer det evige jeg og dets højere kosmiske struktur og funktioner. Korset er lysets, alkærlighedens og det evige livs symbol.

 

symbol_06s.jpg 

Det levende væsen l
– Symbol 6

 

 

 

 

Vi er alle udødelige
Guddommens og alle levende væseners evigheds natur er her beskrevet som et treenig princip. Trekantens tre felter symboliserer: Jeget, X1 (øverste felt), overbevidstheden med jeg’ets skabe- og oplevelsesevne, X2 (midten) og den hermed skabte krop; redskabet for jeg’ets skabelse og oplevelse X3 (nederst).

Alle væsener har rod i den evige del, vi er alle udødelige. Den violette farve symboliserer moderenergien hvor alle livets hovedfunktioner er rodfæstet. Herfra reguleres således ”den maskuline pol” og ”den feminine pol” (se symbol 33 og 35). I overbevidstheden gemmer vi de talenter, vi træner og opbygger fra liv til liv. De runde farvede felter symboliserer jeg’ets grundtalentkerner eller “spiralcentre”.

De farvede trekanter herudfra viser nedtransformationen af moderenergien til de forskellige grundenergier, der muliggør skabelse i den timelige verden (nederste felt). De seks lodrette farvede felter symboliserer grundenergierne og de af disse skabte legemer: Rød for “instinktlegemet”. Orange for “tyngdelegemet”.
Gul for “følelseslegemet”. Grøn for “intelligenslegemet”. Blå for “intuitionslegemet” og Indigo for “hukommelseslegemet”. Korset symboliserer væsenets totalt fuldkomne evige kosmiske struktur, uanset hvilket rige eller udviklingstrin det befinder sig på.

 

symbol_07s.jpg 

Livsenhedsprincippet – det første glimt af en Guddoms eksistens
– Symbol 7

 

 

 

”I min Faders hus er der mange boliger”
Ifølge Det Tredie Testamente er vores organisme opbygget af levende væsener. Vi kalder dem ”organer”, ”celler”, ”molekyler”, ”atomer” osv. Jorden, er ligeledes et levende individ, ligesom også den livgivende sol, Solsystemet og Mælkevejen er levende væsener. Som i det små så også i det store.

Trekanten og den hvide cirkel i midten af symbolet markerer Guds bevidsthed og uendelige jeg bag verdensaltets ”tomrum”. Den store farvede ring udenom symboliserer det synlige verdensalt – tilsammen Guds fysiske organisme.

Symbolet udtrykker, at Guds altomfattende organisme er opbygget som liv inden i liv i det uendelige og således bekræftes ordene fra Bibelen: ”I min Faders hus er der mange boliger”.

Alle levende væsener er enheder eller oplevelsesorganer i Guds organisme. På denne måde bliver alle levende væseners daglige liv en samtale med Gud i både mikro-, mellem- og makrokosmos. Det vi gør mod vores næste, gør vi mod Gud og ”Livets tale” udtrykker Guds svar, som vi evigt får via ”næsten”.

”Næsten” er også væsenerne i ”vor” krop og det klodevæsen vi bebor. Vi kan lære at elske naturens såvel som vor egen krops mikroverden. Kærligheden til mikrovæsenerne vil, sammen med kærligheden til dyrene, fx forandre ernæringen fra animalsk til vegetarisk kost (se symbol 38) og medføre øget opmærksomhed på lyse boligforhold, frisk luft, hygiejne, søvnrytmer og kropspleje.

Med forståelsen af, at livet i mikroverdenen er lige så levende som vi selv, viser der sig et yderligere og hidtil ukendt ansvarsområde hvor kærlighedsbudskabet også gælder. Bisættelsesmetoderne vil derfor også forandres. Ligbrænding vil blive afløst af humanere metoder, der tager hensyn til de myriader af levende mikrovæsener i ”liget”. Først i mineralsk tilstand er der ikke mere levende oplevende mikrovæsener tilbage i den tidligere organisme.

Makrovæsener giver os vores ydre livsmiljø (fx Jorden, Solsystemet, galaksen/Mælkevejen og fortsættende i det uendelige), mens mikrovæsenerne giver os vores fysiske organisme så vi kan se, høre, lugte og smage mm. Samtidigt udgør alt en enhed: ”I ham lever vi, ånder vi og ere vi” (Apg. 17.28). 

 

symbol_08_09_10s.jpg

Det treenige princip
– Symbol 8, 9 og 10

Guddommens evige og uendelige treenighedsstruktur
I symbolerne adskilles X1, X2 og X3 i 3 aspekter, der betinger alle levende væseners udødelighedsnatur og identitet med Guds evighedsnatur. De tre aspekter findes ikke ”hver for sig”, men er aspekter af ét evigt udeleligt princip.

Da verdensaltet eller Gud også er levende deler vi den samme grundanalyse, og den gamle talemåde bekræftes: ”Kend dig selv, og du kender hele universet”.

X1 – den hvide skive – symboliserer Guddommens evige, uendelige jeg, som identisk med hvert levende væsens jeg.

X2 – den violette skive – symboliserer Guddommens evige skaberevne samt tilværelsens højeste vibrationstilstand som i Det Tredie Testamente benævnes moderenergien.

X3 – de seks farvede felter – symboliserer grundenergierne og Guds bevidsthedsfelter. ”Det skabtes” område som vi kender som faste, flydende, luftformige og stråleformige stoffer, underlagt evig forvandling.

Da treenigheden er et fundamentalt begreb i den traditionelle kristendom forklares den på følgende måde i Det Tredie Testamente:

Faderen – Verdensaltets evige Guddom. En totalt ubevægelig fuldkommen stilhed, udgør alle væseners inderste jeg og faste punkt – X1. Denne skaber er ophavet til det skabte, og derfor uden afgrænsning i tid og rum.

Sønnen – Guddommens skaberevne, der opspalter Guds evige allesteds nærværende uendelige jeg til ”de mange”, til et uendeligt antal evige ”Gudesønner” – X2. Med Kristus ord: ”Faderen og Sønnen”.

Den hellige ånd – Guds evige bevidsthed og organisme – X3.

Gud er ifølge Det Tredie Testamente identisk med det evigt eksisterende verdensalt. Guds skaberevne består af alle levende væseners skaberevner, og Guds organisme består af alle levende væseners organismer.

Guds organisme er således opdelt i forskellige mentale og fysiske livsrum. Fx ”instinktsfæren”, som vi kender som planteriget og ”tyngdesfæren”, som vi kender som dyreriget. I dyrerigets senere del er væsenet allermest indviklet i materien og tror sig ét med den.

Denne indviklingsproces er et nødvendigt led i Guds skabelsesproces, der ufejlbarligt fører alle væsener uden undtagelse til ny fuldkommenhed som ”Mennesket i Guds billede efter hans lignelse”.

Efter denne moralske forædling fortsætter vejen gennem de næste riger, der er omtalt i symbol 13. Hele denne proces finder således sted i Gud. Vi kommer alle frem til at kunne udtrykke som Jesus: ”Jeg og Faderen er ét.”

 

symbol_11s.jpg
Det evige verdensbillede, det levende væsen II, den evige Guddom og de evige Gudesønner
– Symbol 11

 

 

 

Gud og Gudesøn er ét
Dette hovedsymbol sammenfletter analyserne fra symbol 8, 9 og 10. Her fremtræder disse tre evige principper (de tre skiver) som en uadskillelig enhed.

Verdensaltet er et evigt levende væsen – Gud – der oplever og udtrykker sig igennem forskellige tilværelsesplaner. Disse er opbygget af liv inden i liv, som vi så på symbol 7.

Den hvide stjerne og strålefeltet udgående fra midten symboliserer Guddommen. De mange hvide cirkler og de herfra udgående stråler udtrykker de enkelte levende væsener – Gudesønnerne.

Man ser på symbolet, hvordan livet består af en vekselvirkning eller en gennem naturen udløst samtale mellem Gud og Gudesønnerne. De 6 tilværelsesplaner, livets scene, hvor dette foregår er markeret med hver deres farve: rød for planteriget, orange for dyreriget, gul for det rigtige menneskerige, grøn for visdomsriget, blå for den guddommelige verden og indigo for salighedsriget (uddybet i symbol 13.) De levende væsener gennemgår igen og igen en vandring igennem disse riger i en evigt opadgående spiral (se symbol 14).

På symbolet er jordkloden placeret udfor dyreriget. Den er på sin egen vandring på vej mod kosmisk bevidsthed, og giver derfor livsrum for jordmenneskeheden, der er på samme stadie. Alle levende væsener vil få kosmisk bevidsthed (den lille stjernefigur). Denne ”kosmiske fødsel” udgør indledningen til det rigtige menneskerige, og vi oplever allerede nu de første spirer til dette riges komme her på Jorden.

Denne proces vil være fuldstændigt færdig indenfor mindre end 3000 år. Derefter fortsætter vejen igennem de åndelige riger, der i realiteten er ét rige med flere afdelinger.

symbol_12s.jpg
Grundenergiernes kombinationer
– Symbol 12

 

 

 

Den evige bevidstheds lovbundne forvandling
Her symboliseres bevidsthedsenergierne forskellige blandinger gennem det kosmiske kredsløb. Mellem de brede vandrette linjer foroven og forneden er markeret den rytmiske forskydning gennem ét kredsløb. Hver vandret bjælke symboliserer et tilværelsesplan for levende væsener – et rige.

De 6 riger omtalt i sidste symbol gentager sig i det uendelige. På hver vandret bjælke ses det at et rige er opbygget via forskellige kombinationer af grundenergierne, der hele tiden forandrer sig lovmæssigt: Instinktenergi (rød), Tyngdeenergi (orange), Følelsesenergi (gul), Intelligensenergi (grøn), Intuitionsenergi (blå), Hukommelsesenergi (indigo).

De højere grundenergier, med intuitionen som den højeste, gennemtrænger de lavere. Væsenernes skabe og oplevelsesmuligheder er bestemt af de grundenergier deres udviklingstrin giver adgang til (se symbol 13).

 

 symbol_13s.jpg

Den evige verdensplan
– Symbol 13

 

 

 

Guds evige skabermetode og teknik
Dette symbol uddyber forklaringerne fra symbol 11. Vi ser igen det evige kredsløb og hvorledes kontrasten mellem lys og mørke skabes via de 6 forskellige tilværelsesplaner i verdensaltet.

”Kontrastprincippet” er livsoplevelsens evige grundlov. En oplevelse er noget skabt. Denne skabelse består i at ”noget” markeres i forhold til noget andet. Den evige verdensplan med alle dens kontraster er Guds metode til at bevare sin og gudesønnernes bevidsthed evigt ungdommelig og fornyet.

Den hvide trekant i midten symboliserer igen det evige navnløse ”noget” – Guds ”Jeg” – X1. Det violette felt i midten symboliserer Guds skabe og oplevelsesevne – X2. Strålekorset i dette felt skal antyde den Guddommelige verdensplans totale fuldkommenhed. De 6 mørke firkanter symboliserer opbygningen af de 6 tilværelsesplaner, der gentager sig gennem spiralkredsløbene. Hver af disse 6 tilværelsesplaner er sammensat af de 6 grundenergier. Den forskellige sammensætning af grundenergier fra tilværelsesplan til tilværelsesplan er markeret ved størrelsen af de 6 farvede legemer i hver af de mørke firkanter. En hel firkant symboliserer altså tilværelsesplanets ”helhedskrop” – X3.

Hvis vi ser på dyreriget med den orange tyngdeenergi i kulmination, så består dette riges helhedskrop også af intelligens (grøn) i tiltagende, følelse (gul) i tiltagende, instinkt (rød) i aftagende, hukommelse (lys indigo) i aftagende og intuitionslegemet (blå) som latent.

De punkterede linjer viser hvordan disse grundenergier forandres fra rige til rige. En lang række overgangsstadier danner forbindelse mellem de 6 tilstande, der er vist på symbolet: en kulminerende, to aftagende, en latent, to tiltagende og siden igen kulminerende i et højere spiralkredsløb (se symbol 14). De skiftende forhold imellem grundenergierne forårsager forskellige oplevelses- og skabeevner i hvert tilværelsesplan. Den kulminerende grundenergi definerer tilværelsesplanet:

Den røde farve for instinktevnen symboliserer således også planteriget. Her kulminerer instinktenergien og befordrer automatisk plantens ydre livsfunktioner. At instinktet fungerer så genialt skyldes tidligere åndelige tilværelsesplaner, hvor væsenet bevidst har trænet evner og viden op, der nu er blevet til ubevidste automatfunktioner.

Instinktvæsenet lever i en indre åndelig lykkerus. En ”blomst” er således et ydre udtryk for denne indre salighedstilstand. De mange fysiske påvirkninger plantevæsenerne udsættes for fører dem mod dagsbevidsthed i den ydre materielle verden. Når væsenerne kan opleve dagsbevidst på det fysiske plan, kalder vi dem for ”dyr”.

Den orange farve for tyngdeenergien i kulmination kendetegner dyreriget. Væsenerne her oplever mere og mere en individuel organisme, adskilt fra den øvrige verden, med en egen fri vilje. Dette riges adskilte han- og hunkønsvæsener, må ikke bare kæmpe for føde og husly i det daglige, men også for ægtemage og afkom. Således skabes mørkets kulminationszone. I dyreriget kan lidelsen, som væsenet skaber via sine egne handlinger, opleves dagsbevidst og dermed få den humane evne til at vokse. Væsenet vil med tiden blive et ”rigtigt menneske”, der via intuitionsevnen får kosmisk bevidsthed og selv kan opleve sig et med Guds bevidsthed.

Den gule farve for følelsesenergien i kulmination symboliserer dette rigtige menneskerige. Pga. lidelsesoplevelserne og en vis intellektualisering er vi her vokset frem til alkærligheden. Forsvar og enhver brug af magt er fortid i dette tilværelsesplan hvor alle lever i kontakt med alkærligheden. Jordkloden og Jordmenneskeheden iler nu hastigt mod dette tilværelsesplan som Kristus bebudede skulle komme. I dette rige er Jordens mennesker forenet som ét folk i ét rige. Værdien af penge vil erstattes af værdien af arbejdsevnen.

Fattigdom og lidelse ophører og hverdagen præges af humanitetsskabelse (se symbol 26 og 35).

Den grønne farve for intelligensen i kulmination symboliserer visdomsriget. Fra dette tilværelsesplan stammer alle skabende processer i verdensaltet. Fx konstruktionen af de levende væseners kropslige organismer og tekniske fuldkommenhed. I de åndelige riger skabes i tankematerie og via tankebilleder kan disse ideer overføres til opfindere, musikere, kunstnere, forfattere og andre modtagelige individer på det fysiske plan. Ligesom disse fysiske væseners erfaringer på samme måde overføres til de åndelige verdener. Således opbygges og vedligeholdes verdensaltets lavere riger.

Alt det skabte er resultat af åndelige årsager. Via bønnen kan vi få direkte kontakt med dette åndelige årsagsplan. Hjulpet af disse verdeners usynlige og altid tjenende ånder.

Den blå farve for intuitionen symboliserer den guddommelige verden – livets højeste bevidsthedssfære – hvorfra alle ideer til skabelse og manifestation udspringer og siden bearbejdes i visdomsriget.

Den indigo farve for hukommelsesenergien symboliserer salighedsriget, det sidste i kredsløbet. Her bevæger væsenet sig ind i en indre salighedsverden af erindringer opbygget gennem tilbagelagte kredsløb. Med tiden er minderne blevet bearbejdet til visdom og de oprindelige begivenheder fremtræder nu som funklende guldkopier. Det oplever sig som guddom i sit eget indre verdensalt af minder fra hele kredsløbet og først efter umindelige tider vil det begynde at mættes og længes mod kommende ny fysisk livsoplevelse i en højere spirals fysiske sfære.

Ild, elektricitet og soldannelser i verdensrummet er ydre tegn på den følgende overgang til den fysiske verden udmundende i det vi kender som mineralriget. Dette rige er ikke så ”dødt” – som det kan synes for uindviede – men i sin indre tilstand af kulminerende lykke har salighedsvæsenet ikke behov for at kunne kommunikere eller sanse i den ydre verden.

Det evige skift mellem indvikling i materien, og udvikling herfra igen, er symboliseret ved de sorte og hvide kredsløb yderst men kun i dyreriget opleves mørket realistisk. Formålet med det evige kredsløb mellem lys og mørke er at forny gudesønnernes kosmiske bevidsthed.

Dermed bevares Guds fuldkomne bevidsthed i evig kulmination. I evig ungdom og skønhed kan Gud stråle sin livgivende alkærlighed, almagt og alvidenhed ud gennem verdensaltets myriader af livsformer.

symbol_14s.jpg 

De kosmiske spiralkredsløb 1
– Symbol 14

 

 

 

 Den kosmiske rejse gennem evigheden og uendeligheden
De levende væseners kosmiske vandring er i virkeligheden en oplevelse af højere og højere kredsløb uden ophør: spiraler. Vi ser på symbolet 7 af disse ”spiralkredsløb” markeret med bogstaver:

A – spiralen for atomer/stof og lignende.
B – Spiralen for cellevæsener og lignende.
C – Spiralen for organvæsener og lignende.
D – Vores spiral/mellemkosmos.
E – Planet eller klodespiralen.
F – Solsystemspiralen.
G – Galakse/Mælkevejsspiralen.

Her symboliseres, at de 6 riger eller bevidsthedszoner (beskrevet under symbol 13) gentager sig evigt igennem forskellige organismeprincipper. Med det hvide felt er markeret den del af det uendelige verdensalt, vi opfatter som levende.

Måske aner vi en organiserende faktor bag dette samarbejde fra mikro- til makrokosmos?

symbol_15s.jpg

 

Loven for bevægelse
– Symbol 15

 

 Den rette linje er en illusion
Kugleformen er alle bevægelsers kosmiske grundbalance. Al bevægelse søger mod balance og ligevægt, som vandet finder nedad og samles i søer og have. Skabelse er – kosmisk set – det samme som udløsning af bevægelse, der vender tilbage til sit ophav. Denne lovmæssighed bag alt liv og skæbnedannelse symboliseres ved de tynde linjer, der går ud fra det  illusoriske kvadrat. Ligesom horisontlinjen på kloden ikke er så lige som den ser ud til, således er den øverste lige linje på symbolet heller ikke lige. Den er i virkeligheden del af en cirkel på 40 meter i diameter. Oplevelsen af ”lige linjer” skyldes et perspektivforhold. Den ”rette linje” er en illusion.

symbol_16s.jpg 

Evighedslegemet
– Symbol 16

 

 

 

 ”Hvad et menneske sår, skal det også høste”
Her symboliseres, at al energi eller bevægelse i verdensaltet udgår fra det evige jeg (den hvide trekant) og ligeledes vender tilbage til dette. Dette er det levende væsens kosmiske evige skabeevne og egentlige legeme.

De violette cirkler symboliserer vores handlinger, tanker, livsoplevelser, skabelser og organismer. De bevæger sig i kredsløb (se symbol 15) af alle størrelser, og ikke bare de 4 viste størrelser. I vores organisme udløses hvert øjeblik mikroskopiske kredsløb. Et jordeliv er et eksempel på et kredsløb. Der er også kredsløb så store, at de løber over millioner og atter millioner af år og fx bestemmer vores seksuelle struktur.

Flammekorset symboliserer, at vores evighedslegeme altid hviler i fuldkommen balance. Al bevægelse har et levende ophav. Vi skaber selv vores skæbne. Vi høster som vi sår. Der sker os aldrig uret – kosmisk set. Alt er såre godt.

 symbol_17s.jpg
Reinkarnation, kredsløb og årstider
– Symbol 17

 

De kosmiske årstider
”Uden at fødes på ny af vand og ånd kan man ingenlunde komme til at se Guds rige”. Dette var Jesus’ svar til Nikodemus, da denne kom og spurgte til genfødslen. (Joh. 3:3-8). Med vand sigtede Jesus til en ny fysisk organisme, mens ånder synonymt med en ny bevidsthed.

Ved et andet tilfælde påpegede Jesus, at Johannes Døberen i et tidligere liv var Elias, profeten fra Det Gamle Testamente: ”Og dersom I vil tage imod det: han er Elias, som skulle komme” (Matt. 11:14). Se ligeleds Matt. 17:13 Luk. 1:1-25, Matt. 11:9-15 og Mark. 9:10-13.

Jesus fortalte også datidens mennesker, at han havde mere at sige kommende slægter: ”Jeg har endnu meget at sige eder, men i vil ikke kunne bære det nu”. (Joh. 16:12)

Men uden reinkarnation ville datidens mennesker jo være udelukket fra selv at nå frem til sidste del af visdommen og dermed til paradiset. Ordene: ”Men i vil ikke kunne bære det nu”, viser at Jesus vidste, at de først skulle igennem en intelligens- og følelsesmodning før de kunne tage imod hele visdommen. Denne humane tilstand kalder Martinus også for intellektuelklimaet, vist på symbolet der hvor de liggende gule og grønne trekantfelter (følelsesklimaet og intelligensklimaet) overlapper hinanden.

Først med denne tilstand bliver menneskene i stand til at forstå evigheden og ”det evige liv” som beskrevet i Bibelen. Et evigt liv er ikke en alder regnet frem fra en fødsel. Et evigt liv er uden begyndelse og ende, en evig udvikling. Overalt i naturen ser vi udvikling og kredsløb: Den mørke nat afløses af dagens lys. Det før så urene vand springer igen frisk fra kilden. Den kolde livløse vinter overgår til forårets og sommerens varme, farver og lys og videre til efterårets begyndende vissenhed og ny vinter. Efter barnets umodne periode kommer ungdommens vår og indvarsler manddommens sommer og derefter alderdommens efterår.

Genfødelse og fornyelse er selve naturens gang. Skulle jordmenneskene være mindre værd end den beskidte vanddråbe og dermed en undtagelse fra naturens storslåede orden? Eller mindre værd end Jorden, der har udviklet sig fra en glødende mineralsuppe frem til de skønne scenerier, naturen i dag omgiver os med. Nej, kredsløbet vil også føre os til at lyse som solen. Alle vil nå frem til at varme, inspirere og give liv til alt og alle i deres omgivelser.

Symbolet anskueliggør kredsløbsprincippet, årstiderne og disse som symboler på mørket og lyset. De helfarvede rektangler øverst viser tilværelsesplanerne (beskrevet til symbol 13). Den sorte og hvide figur viser mørkets og lysets tilvækst og kulmination. Kredsløb er helheder hvor to modsætninger vekselvis kulminerer og er latente. Mørket kulminerer i dyreriget og lyset i den guddommelige verden.

Feltet med de skråtstillede farvestriber symboliserer kredsløbets årstider: Gråt for vinteren, grønt for foråret, flerfarvet for sommeren og rødt for efteråret. Vi befinder os således i det kosmiske spiralkredsløbs vinterzone. Her er livsoplevelsen lavest (det tynde orange felt nederst). Livet kulminerer først i den guddommelige verden (det bredere blå felt længere fremme).

Længst oppe findes nogle sort/hvide cirkler. Disse symboliserer efter tur: Vintersolhverv, forårsjævndøgn, sommersolhverv, efterårsjævndøgn og nyt vintersolhverv.

Disse tidspunkter er også billeder på spiralkredsløbets forskellige forhold mellem lys og mørke. Det er denne symbolske betydning, der ligger bag markeringen af årets forskellige højtider. 

Julen relaterer til lysets og kærlighedens fødsel på Jorden, påsken til lysets sejr over mørket og pinsen til Guddommens ånd, alkærlighed og almagt. Nytåret symboliserer et nyt kredsløbs begyndelse og dermed også udødeligheden.

symbol_18s.jpg 

Det levende væsens skæbnebuer
– Symbol 18

 

 Det evige nu
Jesus kendte til karmaloven: ”Som du sår, skal du høste”. Da disciplen Peter på Langfredag greb ind for at forsvare verdensgenløseren, stoppede Jesus ham med ordene: ”Stik dit sværd i skeden, thi den der ombringer ved sværd skal selv dø for sværdet (Matt. 26:52). Samme indsigt og omtanke dokumenterede Jesus, da han på korset bad for sine bødler med ordene: ”Fader forlad dem, thi de vide ikke hvad de gøre”. Men hvad var det de ikke vidste? De korsfæstende bødler vidste ikke, at de med deres handlemåde forberedte deres egen kommende korsfæstelse eller tilsvarende lidelse. Dette ville Jesus altså skåne dem for. Han tilgav og ville ikke hævne sig.

Såning og høst, skæbnedannelse, er det pædagogiske redskab i ”livets skole”. På denne måde får jordmenneskene efterhånden ”deres øjne opladet” og bliver som Gud til at kunne skelne mellem godt og ondt – det der skaber lykke, og det der skaber ulykke. Nydelsen af disse ”frugter på kundskabens træ” fører til at vi kan handle logisk og kærligt – og dermed nyde ”frugterne fra livets træ”. Der findes ikke noget helvede hinsides den jordiske tilværelse. Sådanne tilstande er kun midlertidige selvskabte tilstande i jordelivene. Begreberne ”helvede” og ”Satan” udtrykker de lidelsestilstande de ufærdige væsener udsætter sig selv for her på Jorden, de er ikke udtryk for en fortabelse i et evigt ikke-fysisk flammehav. Tværtimod er tilværelsen i den åndelige verden, mellem to inkarnationer en paradisisk hvileperiode befriet fra ubehagelig karma – udover en fase hvor man skal slippe de mørke tankeklimaer, man måtte have dyrket i det forgangne jordeliv.

På symbolet ser man en række af orange rektangler, der bliver lysere og lysere mod højre. Disse symboliserer den række af fysiske liv, et væsen gennemlever gennem reinkarnationerne. I midten ser vi væsenet symboliseret med en trekant og et stjernekors, og dets nuværende fysiske tilværelse markeret mellem det to lodrette hvide bjælker.

De orangefarvede stråler viser væsenets forbindelse med sine tidligere og kommende jordeliv og de hvide stråler forbindelsen med de åndelige perioder ind imellem. De hvide felter udtrykker de lyse, skønne tilstande mellem jordelivene. Det gule felt repræsenterer væsenets fortid og det grønne dets fremtid.

De violette buer foroven viser, hvorledes jordelivene årsagsmæssigt er knyttet sammen, således at levevis i tidligere inkarnationer forårsager skæbne i senere liv. Vi lever således i dag, i høj grad, i relation til tidligere og kommende liv.

symbol_19s.jpg
Gennem indvielsens mørke – helvede eller ragnerok
– Symbol 19

 

 

 

 

 

”Øje for øje, tand for tand...”
Bibelen har forudsagt en ”trængselstid” med ”jammer”, ”frygt”, ”krigslarm og rygter om krige” (Matt. 24, Mark. 13, Luk. 21 og Joh. 14-16). I denne tid skulle Bibelens kærlighedsbudskab ifølge Kristus forklares og udlægges: ”Talsmanden den hellige ånd, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære eder alt og minde eder om alt, hvad jeg har sagt eder”. (Joh. 14.25).

Denne lovede ”Talsmand den hellige ånd” er således en endelig, urokkelig videnskabelig forklaring på Jesus kærlighedslære. En viden om den åndelige virkelighed bag den fysiske verden åbenbaret for det moderne, humane, intellektuelle menneske – er Martinus værk, Det Tredie Testamente, denne Talsmand?

Rækken af de orange og gule firkanter nederst på symbolet, viser reinkarnationen fra jordeliv til jordeliv (orange) afbrudt af ophold i de åndelige verdener (gult). I dette tilfælde modtager væsenet en mørk karma, symboliseret ved den orange bue, der kommer ned fra venstre og sværdet gennem hjertet/organismen.

Den hvide trekant symboliserer, at der er tale om et levende væsen, der her svarer igen med sværdet dvs. ”hævnens princip”. Det er uvidende om, at det med sin handling binder sig til mørkets kulminationszone. Her mærker man ikke meget til verdensaltets grundtone, kærligheden (symboliseret ved stråleglorien bag skelettet).

Først når man selv er blevet ”besejret” tilstrækkeligt mange gange vil sandheden bag Jesus ord om at ”elske eders fjender og velsigne dem, som forbander eder, gøre dem godt som hade eder, og bede for dem som krænke og forfølge eder”, begynde at dæmre.

Flammehavet symboliserer krig, revolution, oprør, strejker, lockouter, politisk kamp, religionsstrid, fattigdom, sygdom og nød. Vulkanen symboliserer naturkatastrofer såsom jordskælv, oversvømmelser, cykloner mm. – og dermed også den lidende tilstand jordmenneskene somme tider byder mikrovæsenerne i deres egen krop. Med vores handlinger mod vort eget mikrokosmos skaber vi også skæbnevirkninger, der kommer tilbage via makrokosmos, og omvendt.

Men den mørke del af karmaen er ikke en straf fra Gud og mørket kan ikke besejres med Moselovens påbud: ”Øje for øje og tand for tand”. Det er alt sammen udtryk for en indvielse, der giver os evne til medfølelse og humanitet og med tiden gør os modtagelige for viden om Gud. Erfaringerne lærer os at skelne mellem hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige handlinger. Det er i mørket lyset fødes.

symbol_20s.jpg
Syndernes forladelse
– Symbol 20



”Gå, og synd fra nu af ikke mere”
Det siges, at Jesus underviste med magt og myndighed. Han udøvede mirakler og trøstede og hjalp ulykkelige mennesker så de kunne få tillid til de evige sandheder bag livet – om end han måtte nøjes med at forklare dem i form af lignelser og symbolsprog. Guds veje var fortsat ”uransaglige” for Jordmennesket uden evne til at forstå de evige facitter bag Jesus ord. Men jordmenneskene fortsatte med at spise af ”kundskabens frugter” og de begynder nu selv at kunne ransage Guds veje og ”livets direkte tale” – og hvordan skulle de ellers ”blive som Gud at kende forskel på godt og ondt”?

Bibelen beskriver hvordan Jesus gav syndsforladelse til mennesker, der oplevede sig i unåde hos Gud. Symbolet viser, at der virkeligt eksisterer den syndernes forladelse Jesus talte om. Vi bliver langsomt frigjort fra den mørke karma; den lidelse vi har skabt for vor næste. Den humane evne (den gule flamme) vokser fra liv til liv, for hver lidelse vi høster, og beskytter os. Ja, den humane evne er den eneste virkelige beskyttelse vi har – kosmisk set.

Den orange trappe symboliserer væsenets enkelte jordeliv i fortiden (gult) og fremtiden (grønt). Det violette felt symboliserer væsenets overbevidsthed og dets heraf følgende evige liv. De orange rektangler symboliserer væsenets række af jordiske liv – reinkarnationen. Årsagen til den mørke (orange) skæbnebue er en selvisk handling, fx et mord, der begås i væsenets nuværende liv (mellem de lodrette hvide bjælker). Når denne handling kommer tilbage til sit ophav, oplever denne eventuelt at blive helt dræbt. Den ubehagelige skæbne modner væsenets følelseslegeme; det bliver mere humant. Dette tager mangfoldige inkarnationer, men som det symboliseres her med væksten af den gule flamme nænner vi på et tidspunkt ikke mere at foretage samme selviske handling og kommer da kun til at opleve den skade vi stadig nænner at påføre andre væsener – fortsættende til vi er helt humane, dvs. alkærlige. Da behøver vi ikke mere undervisning i mørket. Da er vi beskyttede af vores kærlige udstråling, og den mørke karma kan ikke mere komme til udløsning i vor tilværelse. Vi har altså virkeligt fået ”syndernes forladelse”. De hvide skæbnebuer markerer, at der også finder skæbnedannelse sted i den åndelige verden mellem jordelivene, og at denne er af lys og lykkelig natur.

symbol_21s.jpg

Den evige kosmiske organiske forbindelse mellem Gud og Gudesøn l
– Symbol 21

 

Bønnens udvikling, mening og funktion
Princippet "at bede" tager sin begyndelse i dyreriget, kosmisk set. Dyrets angstskrig i dødsøjeblikket er en automatisk bøn om hjælp. Der er naturligvis åndelige modtagere og dermed mening bag en sådan bøn eller instinktiv automatfunktion. Der var også modtagere af Jesus ord på korset: ”Fader forlad dem, thi de vide ikke hvad de gøre.”

Dyrets automatiske bøn gælder sin egen redning, mens Jesus bevidste bøn gælder tilgivelse af hans bødler og forfølgere, og er direkte adresseret til Gud. Der ligger højpsykiske kræfter – hvid magi – gemt i den bevidste og uselviske bøn. Symbolet til højre udtrykker hele verdensaltet, dvs. Gud. I denne organisme befinder hvert væsen sig i centrum, og er altid urokkeligt organisk knyttet til Gud. Den hvide cirkel i centrum symboliserer jeg’et – X1. Udenom ses moderenergien med violet farve og den evige del af grundenergilegemerne – X2. Udenom denne, ses Gudesønnens skabte helhedskrop – X3. De aflange farvede felter udenom er Guddommens legeme, den skabte del af verdensaltet, som Gudesønnen relaterer til. Spidserne af disse figurer repræsenterer den evige del af verdensaltets grundenergier. Udenom med violet er symboliseret verdensaltets moderenergi og den hvide skive bag symboliserer Guddommens jeg.

Tegnene øverst til venstre symboliserer udviklingen af Gudsforholdet:

• Først naturmennesketilstanden, med flergudsdyrkning og blodige ofringer til disse.

• Så monoteisme, etgudsdyrkelse, gennem de humane religioner.

• Tredje felt illustrerer den ateistiske/Gudsløse tilstand; mennesker hvis intelligens og retfærdighedssans forhindrer dem i at tro på at et evigt helvedes luer venter den, der ikke lader sig døbe, konfirmere eller fødes uden for ægteskab. De kan ikke tro på forklaringen om at en alkærlig og almægtig Gud behøver at sende og ofre sin uskyldige søn, for at kunne frelse skyldige
drabsmænd.

• Fjerde felt symboliserer udviklingens mål; det færdige menneskes permanent dagsbevidste dialog med Gud. 

 symbol_21sdetail.jpg

Symbol 21 – detalje:

 

 

De små orange trekanter nederst til venstre, forestiller mennesker der får hjælp eller inspiration fra åndelige væsener (de overliggende gule felter).

Øverste gule felt symboliserer Forsynet, og udgøres af dem, som er færdige med at inkarnere og repræsenterer Guds primære bevidsthed. Det underliggende gule felt symboliserer de diskarnerede væsener, der imellem to jordeliv kan agere som skytsengle for de fysisk inkarnerede væsener.

Væsenet vist i første felt med den orange trekant 1 beder væsen 2 om noget, men får ikke hjælp, da dette væsen ikke kan eller vil hjælpe. Dernæst ser man (orange trekant) væsen 1 bede til Gud.

Det skal bemærkes, at det er en fordel hvis en sådan bøn stiles direkte til Gud, fx i form af ”Fadervor! Du som er i himlene” – det levner ingen tvivl om adressen.
Men alle bønner – selv det mindste suk – opfanges af Gud via skytsengle (gul trekant), der her stimulerer væsen 3 til at hjælpe væsen 1, dette sker ofte helt uden, at nogle af de nederste væsener ved hvad der sker.

I næste felt ser man processen hvorigennem intellektuelle mennesker, fx kunstnere og videnskabsmænd – ofte intetanende – kan få inspiration eller intuitioner.

I det næste felt ser man den mediumistiske forbindelse med åndelige væsener, der kan være risikabel for mennesker, der ikke er indviede på dette område. Uden viden om den rette beskyttelse er der stor fare for besættelse ved en sådan proces. Forbindelse til den åndelige verden gennem et medie, kan dog
i visse situationer have sin berettigelse.

Det sidste felt illustrerer det kosmisk bevidste væsens forbindelse med forsynet. Selvom det evt. ikke kan se de hjælpende væsener med fysiske øjne, er det altså på ingen måde alene i sin mission på det fysiske plan (se næste symbol.)

 

 symbol_22s.jpg

Den evige kosmiske organiske forbindelse mellem Gud og Gudesøn ll
– Symbol 22

 

 

”Gå ind i dit kammer…”
Symbolet viser hvorledes hvert levende væsen (den lille hvide trekant) evigt er forbundet med Gud (den store hvide trekant) via en kosmisk organisk struktur (den grå, hvide og violette pyramide). De aflange farvede felter cirklen rundt, symboliserer spiralkredsløbets levende væsener og riger (se symbol 13). Farvefelterne er med de to liggende skråsorte streger opdelt i den åndelige verden foroven og den fysiske del af verdensaltet forneden. Partiet med de aflange orangefarvede felter symboliser dyreriget. De to mindste af disse aflange orange figurer symboliserer de første abelignende jordmenneske stadier. Disse er i dag helt uddøde på jordkloden og inkarnere på mere primitive planeter i universet. Den aflange orange figur til højre herfor symboliserer det uddøende naturmenneskestadie, og figuren til højre herfor symboliserer kulturmenneskene, der har mistet trosevnen og kulminerer i materialisme. Derefter symboliseres sidste del af det humane menneskes udviklingsvej (figuren der er delvis gul og delvis orange), frem mod ”den store fødsel” og kosmisk bevidsthed (den gule del af dette felt).

Bønnen er redskabet, der hjælper os alle igennem de sidste problemer og lidelser på denne vej. Enhver bøn til Gud bliver bønhørt på den måde der er mest til helhedens bedste; til mest varig glæde for væsenet selv og dets omgivelser.

Med et oprigtigt ønske: ”ske ikke min men din vilje”, gør den bedende sig til ét med Guds vilje og således allieret med selve den almægtige Gud, opbygger væsenet sin livskraft og evne til at ”tage det sure med det søde”. Enhver kærlig beslutning fornyr strømmen af livsglæde til bevidstheden.

Det er denne ”smalle vej”, der med tiden fører til organisk talent for livsglæde og mental balance uanset alle besværligheder. Den fører uundgåeligt væsenet frem til at kunne sige som Kristus: ”Jeg og Faderen vi er ét” (Joh. 10:30).

 

 symbol_22sA.jpg

Det materialistiske eller ufærdige verdensbillede
– Symbol 22A

 

 

Et livløst verdensalt?
Når evnen til at tro degenererer gennemlever gudesønnen en fase af gudløshed og materialisme. Det kender ikke til den levende Gud bag universet, og livet kan da opleves som et inferno af tilfældigheder og blinde kræfters spil.
Materialistiske mennesker kan naturligvis være særdeles humane og kærlige – og dermed i praksis mere humane gudsdyrkere end mange troende væsener, da vores forhold til Gud er lig vores forhold til næsten.

Ateismen fører dog også til kulminationen af dødskulturen. Forskning i geniale mordvåben og aflivningsmetoder for mennesker og dyr kan hverken kaldes ”dyrisk” eller ”menneskeligt”, men bedst udtrykkes med ordet ”djævlebevidsthed”. Væsenerne ved ikke, at man i virkeligheden slet ikke kan dræbe sine fjender.

På symbolet ser vi et udsnit af symbol 22. Ovenfor det takkede mørke felt er igen symboliseret Gudesønnens fysiske organisme. De mange aflange stråler nedenfor symboliserer alle de levende væsener som denne Gudesøn er stedet overfor på det materielle plan i mikro- mellem- eller makrokosmos. Dette væsen kender kun tiden og rummet, hvorfor Guds eksistens og ”jeg’et” er en uløselig gåde for samme væsen. Derfor er den lille trekant i den store, Gudesønnens og Guds jeg (X1) placeret bag et spørgsmålstegn. Trekanten symboliserer også den evige treenige sammenknytning af jeg, ånd og materie – X1, X2 og X3.

Bønnens struktur og evige kosmiske forbindelse mellem Gud og Gudesøn, samt kendskabet til den åndelige verden, der omgiver væsenet overalt, er skjult for dette væsen.

Den materialistiske videnskab giver viden om det fysiske verdensalt, og evne til at gøre os Jorden underdanig via maskiner og redskaber. Den løfter menneskene ud af den materielle uvidenhed, men den kan ikke lede menneskene ud af mørket. Uden kendskab til de åndelige årsager bag den fysiske virkelighed kan den ikke skabe moral eller kosmisk vejledning i væremåde.

Efterhånden vil den fysiske videnskab nå frem til udelukkende at anvendes og kontrolleres ud fra næstekærlighedens videnskab og dermed nå frem til opfyldelsen af sin højeste mission: helt at fjerne forbandelsen, der fulgte Adam ud af paradiset: ”I dit ansigts sved skal du spise dit brød.”

symbol_23s.jpg

Det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse
– Symbol 23

 

 

 

 

”Slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til”
I Det Gamle Testamente lader Gud menneskene kende formålet for skabelsesprojektet: ”Lader os gøre et menneske i vort billede efter vor lignelse” (1. Mosebog kap 1:26). Det var Jesus mission at vise det fuldkomne menneskes væremåde. Hans ord og væremåde blev i Bibelen bevaret for eftertiden – verden fik et eksempel på målet med skabelsen og udviklingen. Han kunne vende den humane væremåde mod sine forfølgere og bede for disse midt under sin egen korsfæstelse med ordene: ”Fader forlad dem, thi de vide ikke hvad de gøre” (Luk.23:34). Sådan handler et færdigt menneske i den alkærlige Guds billede.

På symbolet viser to forbundne hænder hvorledes et alkærligt væsen møder mørke og ”fjendskab” (den store orange karmabue) med venskab. Denne reaktion skaber den gule/humane karmabue, der vender tilbage til væsenet selv i form af lys og glæde. Det er denne væremåde, der vil føre menneskeheden ud af mørket, (symboliseret ved skyerne) der fortrænges af lyset fra Gud (den lysende trekant) via verdensgenløsningen (den strålende stjerne udenom.) Dette sker gradvist, fra liv til liv, via de handlinger som væsenet har skabt (de mindre cirkler). Det handler mere og mere humant (karmacirklerne iblandes mere og mere gul farve). De firkantede gul/orange felter symboliserer de enkelte jordeliv, der afbrydes af ophold i den åndelige verden (lysgule felter).

Vores stadig voksende medfølelse og samvittighedsevne viser, at vi er på vej til den alkærlige tilstand.

Tilsidst nænner vi kun at gøre det gode ligesom Kristusvæsenet på symbolet.

 symbol_24s.jpg

Det ufærdige menneskerige
– Symbol 24

 

Sfinksens rige
Verdenssituation er præget af dyrets selvopholdelsesdrift. I dyreriget er magt lig med ret. Denne nedarvede tendens gennemsyrer relationer på alle niveauer såvel mellem menneskene som i forholdet mellem nationerne. Selviskheden ytrer sig i kollektiv skala i form af nationalisme. Nationerne stræber efter magt vha. såvel militær som økonomisk styrke. Symbolet viser jordkloden med sine mange nationer (de forskellige felter). Vi kan se disse som en slags organer, der endnu ikke har lært at samarbejde ideelt i jordklodens organisme. De hvide
cirkler med pile symboliserer landenes regeringer. Pilene peger mod forskellige retninger (idealer).

De orange stjernefigurer symboliserer de materialistiske og krigsskabende idealer, der dominerer nogle nationers tankeverden og handlinger. En nation kan være lidelsesskabende trods erklærede hensigter om kristne idealer. Krigenes parter er således fælles om den krigeriske væremåde, der hører
ind under Moselovens hævnprincip, øje for øje og tand for tand. Ligesom dette hævnprincip også anvendes internt i nationernes retspraksis. ”Det dræbende princip” under ét er symboliseret ved den orange farve.

I den øverste tredjedel af symbolet peger pilene mere eller mindre bort fra disse agressive idealer og op mod de stråler, som tilsammen med den hvide stjerne, symboliserer de ægte humane idealer, der allerede nu begynder at komme til udtryk i nogle landes indre og ydre statsførelse. Antallet, placeringen og inddelingen af felterne skal ikke tolkes bogstaveligt eller geografisk, humane samfund opstår nu flere og flere steder rundt på kloden.

 symbol_25s.jpg

Menneskehedens karma
– Symbol 25

 

Nationer fødes og dør og verden forvandles til ét rige
Vores handlinger går i kredsløb tilbage til os selv. Dette gælder også nationernes handlinger mod andre nationer og egne statsborgere. Disse handlinger skaber kollektiv karma, der kan komme til udløsning overfor de af nationens indbyggere, der har samme skæbnebestemmelse.

På symbolet er vores dyriske tilbøjeligheder symboliseret med den tykke orange skorpe. Denne ”sfære” tiltrækker som en magnet den mørke karma (flammerne), der kommer til udløsning når betingelserne er tilstede.

Den 5 takkede stjerne symboliserer verdensgenløsningsprincippet, der fører jordmenneskene uskadt gennem alle stadier på deres vej ud af dyreriget. Vi ser hvordan denne førelse både omfatter de hævnstimulerende religioner og idealer
(orange farve) og de humane verdensreligioner (gul farve). Alle former for krig udtrykker dyrkelse af hedenske idealer, uanset hvor meget væsenerne så end er døbt og konfirmeret som kristne. Det er vores handlinger, og ikke vores tilhørsforhold til religiøse traditioner, der afgør hvor humane vi er.

Det inhumane menneske skaber krig, og krigen skaber længsel efter fred og modtagelighed for den rene kærlighedsvidenskab. Med dette ideal som mål, vil vi med tiden nå frem til at kunne handle humant i alle det daglige livs foreteelser. Først med denne næstekærlige tilstand er vi blevet kristne. Denne sande næstekærlighed er symboliseret ved det øverste hvide felt på cirklen. Det gule felt derunder symboliserer den humane  verdensreligioners virkning på menneskeheden. Det blåtfarvede felt symboliserer de humane goder, der allerede er skabt på Jorden: human religiøsitet og gudsdyrkelse, kunst, litteratur, teknik og videnskab, og de heraf affødte goder.

Det symboliseres her, at den mørke lidelseskarma har forskellig kvalitet. I feltet til venstre er der tale om konsekvenser i form af hurtig ”død” hvilket er en mindre lidelse – da intet væsen kan dø – end de virkninger i form af livslange lidelser, sygdomme, tortur og anden lemlæstelse, der symboliseres i feltet til højre. Mørk skæbne kommer som virkninger af Jordmenneskenes handlinger overfor dyr, mennesker og nationer (også i mikrokosmos). Kødspisning skaber mørk skæbne.

Lidelse fører menneskene fra teori om næstekærlighed (A-stadie) via eksempler og begyndende praktisering (B-stadie) frem til den geniale automatiske evne (C-stadie).

symbol_26s.jpg

Det kommende fuldkomne menneskerige
– Symbol 26

 

 

Verdens forenede stater – ”én hjord og én hyrde”
Verdens lande knyttes stadig tættere sammen. kommunikation, infrastruktur, distribution, økonomi mm udvikles og tilpasses globale dimensioner. Vi bliver mere afhængige af hinanden og verdensstaten er allerede formelt begyndt sit virke under navnet FN. Det store dilemma er: nationens interesse på verdenssamfundets bekostning eller nationen i helhedens tjeneste? – Flere og flere nationer indser, at for at opnå global fred, velstand for alle Jordens mennesker og politisk stabilitet kræves fungerende internationale love og overenskomster.

Selviskheden underminerer sig selv – kosmisk set. Selvviskhedens kulmination leder på sigt til at den afsløres i alle aspekter. Dette gælder ikke mindst det omfattende misbrug af penge via ”det falske forretningsprincip”, der gør, at man fuldt lovligt kan bedrage sig til en større værdi for en mindre.

Verdenskrige og andre skæbneudløsninger gør det åbenbart, at hele menneskehedens lykke eller ulykke er lig vor egen lykke eller ulykke. Evige kosmiske lovmæssigheder fører alle mod uselviskheden. Næstekærlighed og internationalisme bliver løsningen på de voldsomme kriser verden over. Dermed opfyldes Bibelens ord om én hjord og én hyrde – ét folk med én Gud og én sand religion.

På symbolet er dette vist ved, at jordkloden har bevæget sig helt ind i lyset fra den ny verdensimpuls – den hvide farve. De tidligere religiøse forestillinger (gul og orange) svinder bort til fordel for viden om Gud og udviklingen af de evner, der gør det muligt at skabe himmeriget på Jorden i fysisk materie.

Jordens nationer (hvide cirkler) og regeringer (pilene) bliver regioner med hver deres særpræg (de grønne felter) i verdensstaten. Den gule sol i midten symboliserer verdensregeringen, der i starten bliver ledet af jord-menneskehedens ypperste repræsentanter indenfor deres specielle kompetencer valgt ved afstemning af alle myndige mennesker. Efterhånden kan denne regering sammensættes af kosmisk bevidste væsener (blå stjerne).

Af andre faktorer kan nævnes:

Afrustning, verdensstaten har jo ingen ydre fjender, men behøver blot et verdenspoliti, der garanterer den indre retssikkerhed.

Et åbent – ikke hemmeligt – højeste lov og retsvæsen, der kan kende forskel på forbrydelse og abnormitet og anvende humane opdragelsesmetoder i stedet for straf og dom.

Afskaffelse af penge og privat besiddelse af naturværdier. Indførelse af arbejdstidskvitteringer som betaling i stedet for penge.

Oprettelse af en fond til betaling af barndoms, alderdoms og sygdomsperioder.

Maskinernes overtagelse af arbejdet og udvikling af vegetarisme, kunst og ånd.

Hvor før magten bestemte over retten, er det herefter retten, der afgør alle ærender. Verdensstaten vil mere og mere blive ledet af intellektualiseret følelse og humaniseret intelligens dvs. næstekærlighed.

 symbol_27s.jpg

Jordens kosmiske stråleglans
– Symbol 27

 

 

 
Det evige livs dage og nætter
I det kosmiske døgn, som omfatter æoner af tid, har rumskibet Jorden med sine passagerer netop passeret kulminationen af mentalt mørke og kulde. Vi har fx haft to verdenskrige indenfor
et århundrede, og det er ikke gjort med det. Ligesom vinteren er koldest efter vintersolhverv, er Jorden stadig præget af den mentale vinterkuldes kulmination. Men efter nat følger dag. Fra og med at Jesus mission var fuldført, kan mørkekræfter ikke mere få varigt medhold på kloden.

Jordkloden er et levende individ og dette individ, alle Jordens levende væseners makrovæsen, styrer og støtter al livsudfoldelse på kloden. Symbolet udtrykker, at den lyse udstråling fra Jordens aura (”Den kosmiske stråleglans”, der kun kan ses med det kosmiske syn) er i tiltagende, hvilket styrker betingelserne for udfoldelse af retfærdighed, barmhjertighed, tilgivelse og kærlighed på Jorden.

Det mere og mere lysende tankeklima indebærer desuden, at rovdyr, giftige slanger og visse farlige insekter lidt efter lidt forsvinder fra Jorden, ligesom engang også dinosaurer og andre
reptiler måtte søge til planeter med gunstigere udviklingsmuligheder. Naturmennesker vil forholdsvis hurtigt kunne udvikle sig til kulturmennesker takket være dagens moderne informations- og kommunikationssamfund, der formidler kundskab inden for alle områder.

Figuren nederst viser et kosmisk døgn med mørkets henholdsvis lysets vekslende kulmination. Feltets bredde vokser, hvilket betyder at livsoplevelsen evigt vokser og fornyes. Trappeformationen forneden symboliserer de seks i hvert spiralkredsløb gentagne tilværelsesplaner. Det hvide tågefelt, der på symbolet strækker sig fra felt 6 (salighedsriget) og frem til grænsen af felt 3 (det rigtige menneskerige) markerer den ufærdige jordmenneskeheds bevidsthedsgrænse. Tågefeltet symboliserer således, at jordmennesket kun har viden om de fysiske aspekter af mineral, plante og dyrerige. Det vi kalder for “mineralriget” er i virkeligheden ydre ”livløse” tegn på et indre levende tilværelsesplan: ”salighedsriget”.

'Den lille jordklode forneden er placeret i dyreriget på vej ud af mørkets kulmination. Jordkloden og dens menneskehed bevæger sig nu frem mod freden og kærligheden. 

 symbol_28s.jpg
Det evige liv eller livsstigen
– Symbol 28

 

Livsoplevelsens evige fornyelse - ”Se, jeg gør alting nyt”
Det evige liv indebærer en uendelig fornyelse af livsoplevelse. Dette evige eventyr betinges af kontraster – uden kotraster ingen oplevelse.

Konstant varme og hede giver længsel efter afkøling. Hårdt arbejde giver længsel efter hvile, som igen normalt følges af lyst til nye aktiviteter. Men ingen kan vedblivende nyde en yndlingsret, der serveres i det uendelige. En evig længsel efter nye oplevelser er grunden til, at det ene tilværelsesplan afløses af det næste. Symbolet viser et udsnit af den evige uendelige livsstige.

Den midterste trappeformations tilværelsesplaner er: planteriget (rødt), dyreriget (orange), menneskeriget (gult), visdomsriget (grønt), den guddommelige verden (blåt), salighedsriget/mineralriget (indigo). Disse seks tilværelsesplaner og bevidsthedstilstande gentager sig igen og igen i form af større kredsløb, markeret med de store violette trin til venstre:
spiralkredsløbene. Hver tilværelsesplan består af mindre trin som fx ”karakterzoner” og de enkelte fysiske inkarnationer. De enkelte riger beskrives i symbol 13.

symbol_29s.jpg  

Kosmiske udviklingsbaner
– Symbol 29

 
Arternes oprindelse
På symbol 28 så man de levende væseners livsstige fra siden. Her ser man denne trappekonstruktion forfra.

Ad denne livsstige vandrer forskellige ”arter” gennem spiralen. Hver ”art” er præget af de forskellige fysiske, astronomiske eller mikrokosmiske forhold de gennem deres udvikling har passeret. Nogle arter er beslægtede; de har passeret de samme kloder på deres kosmiske rejse. Disse ”kosmiske baner” er således den egentlige faktor bag”arternes oprindelse”.

Bane nr. 5 fra højre symboliserer således vores egen (pattedyrenes) bane og jordmenneskenes korsformede organismer. Bane nr. 6 fra højre symboliserer fuglebanen og bane nr. 4 fra højre insekterne. Nogle af væsenerne fra denne bane er nået frem til samfundsforhold, der står hævet over primitive jordmenneskesamfund.

Selve begrebet ”menneske” betegner en alkærlig, human tilstand, der gælder samtlige levende væsener på et givet udviklingstrin (og uanset hvilket spiralkredsløb de befinder sig i). Alle ”arter” er således på vej mod den menneskelige tilstand.

Pyramidens røde trappetrin symboliserer instinktriget/planteriget, de orange trin symboliserer tyngderiget/dyreriget og de gule trappetrin menneskeriget. Her er væsenerne nået frem til at kunne materialisere sig frit og skabe organisme og ydre efter behag. De tidligere forskelle er udlignede så væsenerne kan tale, forstå og elske hverandre.

Den nederste stiplede linje ved siden af pyramiden viser overgangen fra planterige til dyrerige. Kødædende planter er ex på denne overgangstilstand. Den lille stiplede linje viser overgangen fra det rene dyrerige til det ufærdige menneskerige. Den øverste stiplede linje viser overgangen til det færdige menneskerige. Den hvide tåge symboliserer de levende væseners X1. Den svagt antydede violette farve symboliserer væsenernes X2. Dermed symboliseres, at de levende væseners X1 og X2 tilsammen danner Guddommens X1 og X2. Ligesom de farvede felter symboliserer (en del af) Guddommens eller verdensaltets organisme. 

 

 symbol_30s.jpg
Den evige Guddom og væsenernes sansebegavelse
– Symbol 30

 

Forudsætningen for at kunne ”se Gud”
De levende væseners sansebegavelser udgør tilsammen Guddommens sansebegavelse. Mødet med næsten, dvs. alt vi kommer i kontakt med, er mødet med Gud. Gennem denne vekselvirkning opretholdes de forskellige tilværelsesplaner. Dette sker via moderenergien, der regulerer de seks grundenergiers skiftende virkefelt.

Den hvide figur symboliserer Guddommens jeg, der består af alle de levende væseners jeg’er tilsammen. De violette figurer symboliserer de levende væseners X2 eller skabeevner, der tilsammen udgør Guddommens X2. Fra disse figurer udgår de farvede felter, der symboliserer de levende væseners X3. Disse organismer udgør tilsammen Guddommens X3. Verdensaltets skabte del er således Guddommens skabte legeme. I dette perspektiv viser overtroen om ”djævelen” sig som en afsporet Guddomsopfattelse. Alt hvad vi sanser er Gud, og Guddommen sanser gennem os.

Trappefiguren til venstre på symbolet symboliserer udviklingsstigen. Hvert trappetrin er et tilværelsesplan. De små trekanter symboliserer jeg’erne i de levende væsener på disse tilværelsesplaner. Strålebundterne, der udgår fra disse væsener viser hvilken grundenergi, der er den herskende i det pågældende tilværelsesplan. Disse energier afgør væsenets skabe- og oplevelsesmuligheder i forhold til det omgivende verdensalt.

Sanser udgør de realiteter, gennem hvilke vekselvirkningen mellem det levende væsens energi og dets omgivelsers energi kan komme til udløsning. De forskellige væseners mest fremtrædende sansebegavelser ses af de felter strålerne på symbolet rammer:

Rød for instinkt. Instinktvæsenet (planten) kan højst ane behag og ubehag og ikke analysere disse anelser.

Orange (tyngdevæsenet) kan opleve og manifestere i kraft af tyngdeenergi, primitiv følelse og begyndende intelligens.

Gul (det færdige menneske) har følelsen forbundet med en høj grad af intelligensenergi, hvilket gør at følelses- og tyngdeenergien kun kan udfoldes absolut logisk, dvs. alkærligt. Denne bevidsthedstilstand åbner via intuitionsevnen op for den kosmiske bevidsthed.

Grøn (visdomsvæsenet) er kendetegnet ved kulminerende intelligens udover de forannævnte grundenergier.

Blå (intuitionsvæsenet i den guddommelige verden) har den højeste bevidsthedsenergi, intuitionen, i kulmination. I realiteten er disse 2 højeste riger, at betragte som ét rige med 2 afdelinger for de højkosmiske væsener. Man ser intuitionen spænde over hele spiralkredsløbet – som livets allerhøjeste og altgennemtrængende sanseenergi.

Efter denne kulmination i livsoplevelse symboliserer farven indigo (salighedsvæsenet), der lever i sin egen indre verden. Dette væsens hukommelsesevne gør det her i stand til at sanse kopier af sine tidligere oplevede samvær med omgivende væsener igennem hele spiralkredsløbet. Disse erindringskopier har med tiden fået guldets glans hvilket bekræfter den gamle talemåde: ”tiden læger alle sår”. Salighedsriget består i en indre oplevelse af disse ”guldkopier”. Det kan på sin viljes bud, bevæge sig frem og tilbage i det indre verdensalt, der strækker sig over alle spiralkredsløbets riger (som det ses) – ikke som en sansning i den ydre verden, men som en indre salig genoplevelse.

Salighedsvæsenet har også en stærk intuition, der nu virker indad. Den gør det til Guddom i sit personligt oplevede verdensalt, det ser  ”facitterne” bag alle tidligere oplevede detaljer, uanset om de første gang blev oplevet som lys eller mørke. Det oplever som Gud at ”alt er såre godt”. (De enkelte bevidsthedsriger beskrives udførligt i symbol 13.)

symbol_31s.jpg
Det levende væsens sanseevne og verdensaltet
– Symbol 31

 

”Den som har øjne, han se”
Keglefiguren til venstre symboliserer verdensaltet, der strækker sig uendeligt gennem mikro-, mellem- og makrokosmos. Udsnittet på trappefiguren symboliserer de almindelige jordmenneskelige udviklingstrin. Den hvide trekant symboliserer et enkelt levende væsen. Den lysende stråle herfra symboliserer væsenets sansebegavelse; evne til manifestation og livsoplevelse. Det kan kun opleve, hvad der er tilgængeligt for dets sanser og resten (dvs. det meste), henligger i mørke. Des højere udviklede sanser, des mere fuldkomment kan væsenet opleve.

Når der opstår uenighed tror mennesker jo ofte, at deres egen opfattelse er urokkelig, og at de andres er forkert. Men hvordan kan man med sikkerhed afgøre om den man dømmer kunne handle anderledes?

Den man bedømmer har sit eget naturlige udviklingstrin, sit eget udsigtspunkt over livet, med dertil hørende opfattelse af alle detaljerne. Det er ikke retfærdigt at dømme mennesker ud fra ens eget udsigtspunkt. Det er tværtimod denne kosmiske blindhed, der forårsager intolerance og krig. Men med intuitionsevnen kan vi se hele udviklingsstigen; at dens beboere er evige væsener, der befinder sig på mange trin med udsigtspunkter ”over” og ”under” hinanden.

 symbol_32s.jpg

De tolv grundfacitter eller livsmysteriets løsning
– Symbol 32

 

”Alt er såre godt”
Den orange cirkel symboliserer det dræbende princips zone, hvor jordmenneskene stadig befinder sig. Det er i denne bevidsthedssfære, at livets mørkekontrast (de ulykkelige skæbner) finder sted. Her er vi uvidende om den kosmiske virkelighed bag den fysiske verden. Her opstår spørgsmålet: ”hvorfor”? Men svaret på spørgsmålet kræver kendskab til det evige liv.

Den tolvtakkede, orange stjerne anskueliggør, at livet og verdensaltet er strålende fuldkomment set fra evighedens perspektiv: alle levende væsener er udødelige, og smerten og lidelserne har kun til formål, at føre os tilbage til Gud og oplevelsen af vores evige samvær med ham. Da er lidelsen helt overstået. Verdensaltet er Guds altomfattende levende organisme, styret og opretholdt af evige fuldkomne kærlighedslove: vi høster som vi selv sår og udvikles på denne
måde frem til at lære os selv at kende.

Stjernefelt 1: Det er svært at benægte, at vi eksisterer. Dette er facit nr.1 i løsningen af livsmysteriet. Vi udgør et “noget” og ikke et “intet”, vi er til. Det samme gælder for verdensaltet. At benægte dette ville være at benægte vores egen eksistens og oplevelse af verden omkring os. Hvis “intet” var en realitet var der naturligvis ikke brug for en forklaring af livsmysteriet.

Stjernefelt 2: Når vi iagttager vores organisme og verdensaltet, afslører dette “noget” en uendelig række af årsager og virkninger, her symboliseret ved kæden.

Stjernefelt 3: Kæderne af årsag og virkning afslører logik og planmæssighed. Det ses ligeledes, at vores organisme, øjne, hænder, blodet, muskulaturen, skelettet og væksten fra fosterstadiet til moden tilstand, ja, alle normale funktioner når frem til at opfylde et nyttigt formål eller en plan i deres slutfacit.

Stjernefelt 4: Denne planmæssige skabelse afslører, at der er bevidsthed tilstede. Der er ”noget”, der vælger og styrer skabelsesprocesserne. Hvor der er bevidsthedskræfter tilstede er der også liv.

Stjernefelt 5: Planmæssigheden afslørede bevidsthed, bevidstheden afslørede liv, og livet afslørede et oplevende jeg, der tilkendegiver sin eksistens vha. sin bevidsthed og organisme. Tanker og idéskabelse er egenskaber ved levende væsener. Verdensaltet er ligeså levende som os selv.

Stjernefelt 6: Når vi skelner mellem os selv og omgivelsernes årsags og virkningskæder bruger vi ordet “jeg” (den hvide trekant) og “det” (farvelagene). Denne skelnen mellem “jeg” og “det” er det første møde med skaberen eller vores højeste selv.

Stjernefelt 7: Det andet og virkelige møde med vores højeste selv sker når vi finder selvet eller Jeget “udenfor” stoffets uendelige årsags og virkningskæder. Organismer er virkninger af forudgående årsager, mens Jeget eksisterer før og efter organismerne. Selvet er den evige årsagsløse årsag bag det skabte.
En evig oplever af de planmæssige årsager og virkninger; Skaberen.

Stjernefelt 8: Livet udgør et evigt treenigt princip. Stoffet eller materien, afslørede tænkning, tænkning afslørede en skabeevne, der igen afslørede en skaber. Disse tre principper: skaberen, skabeevnen og det skabte (bevidsthed og materie) kan ikke adskilles uden at alle tre forsvinder. Derfor er alle tre aspekter evige realiteter – de er ikke blevet til ud af intet. Det gælder både for os selv og for verdensaltet.

Stjernefelt 9: Verdensaltet og vi selv opfylder nøjagtigt samme kriterier, der gælder for et levende væsen. Naturens skabelsesprocesser er ikke mindre logiske og planmæssige end vores. Alle processer vidner om bevidsthed, og dermed en skabeevne og en skaber. Trekanter (det evige liv) indeni trekanter symboliserer, at verdensaltet er opbygget efter princippet: liv inden i liv. Alle levende væsener er i “Guds billede” dvs. har samme evige eksistens og struktur som Gud selv. Det ”mindre” væsen er afhængig af at få livsrum og natur i det ”store” væsen. Det ”store” væsen er afhængig af væsenerne i det små for at kunne opbygge organismer.  Alle indgår i et fuldkomment samarbejde i vedligeholdelsen af Guds evige og uendelige organisme.

Stjernefelt 10: Livets oplevelse markeres til evig tid vha. kontraster. Sansning forudsætter kontraster. De fundamentale kontraster er mørke og lys – ondt og godt. Den ene kontrast kan ikke eksistere uden den anden, og derfor bevæger livets oplevelse sig planmæssigt mellem disse modsætninger i form af en uendelig kæde af kredsløb, kosmiske dage og nætter, beskrevet som spiralkredsløb, således fornyes livsoplevelsen.

Stjernefelt 11: Al skabelse udgår fra den årsagsløse årsag, jeget – alle bevægelsers inderste årsag – og virkningerne vender derfor usvigeligt tilbage til dette ophav. Jeget i sig selv, er umanifesteret og derfor ubegrænset og allestedsnærværende. Skæbneloven, vi høster som vi sår, bringer i sit slutfacit alle levende væseners væremåde til at blive til glæde og velsignelse for alt levende.

Stjernefelt 12: “Alt er således såre godt”. Vi overlever alle mørke såvel som lyse erfaringer og drager fordel af dem, de er alle lige nødvendige i vores evige vedligeholdelse af livets oplevelse. Alle livets detaljer bliver i deres slutfacit til absolut nytte, glæde og velsignelse for alt og alle. Den eneste vej til denne viden og selvoplevelse af Guddommen er “at elske Gud over alle ting og sin næste som sig selv” og dermed blive ét med verdensaltets grundtone: kærligheden.

Symbolet som helhed symboliserer således den evige, levende, alkærlige og almægtige bevidsthed og opretholder af verdensaltet: den evige Guddom. Guddommen er evigt dobbeltpolet (se symbol 33 og 35), mens gudesønnerne i deres mørkeepoker har han- og hunkøn, symboliseret ved en primær pol (solen i symbolets midte) og en sekundær pol (solen udenom midtersolen). Den yderste gul/grønne ring heri står for intellektualiseret følelse, den kærlighed der har verdensaltet i sin favn, og som vokser frem i sandhedssøgeren selv.

 

symbol_33s.jpg 
De dyriske og menneskelige tankeklimaer
– Symbol 33


Psykens forvandling fra dyr til menneske
Symbolet giver et overblik over bevidsthedens gradvise udvikling og forvandling i overgangen fra dyr (orange farve) til fuldkomment menneske (gul).

Det jordiske menneske lever som et sfinksvæsen i mellem disse to tilstande. Den menneskelige del af bevidstheden er årsag til alt det vi kalder ”det gode”. Den dyriske tilstand, dens rivalisering og kamp om partnerens begunstigelse, er baggrunden for alle former for mørke og det vi kalder ”det onde”. Men des mere mørke, des hurtigere mættelse af dyrerigets traditioner og ”uddrivelsen” fortsætter lige til mennesket
er fuldkomment humant og næstekærligt.

Denne udvikling af den menneskelige bevidsthed finder sted over mange liv – symboliseret ved de mange trin på den lodrette violette trappefigur til højre i symbolet.

Den brede gule kile til venstre, strækker sig ned i det orange felt. Den udtrykker, at de menneskelige tankeklimaer fødes i dyreriget som en konsekvens af lidelseserfaringerne og det Martinus kalder for ”polforvandlingen”, beskrevet herunder og i symbol 35.

Alle levende væsener har både en ”maskulin pol” og ”en feminin pol”. I dyreriget fremtræder individerne med han- eller hunkønsorganismer. I menneskeriget fremtræder individerne som alkærlige væsener fri af køn.

På symbolet ser vi overgangen mellem disse to tilstande. I den brede gul/grønne søjle længst mod højre fremtræder væsenet i en vis periode som hanvæsen. Dets væremåde og fremtoning er udtryk for den enpolede tilstand. Den maskuline pol (grøn) er fremherskende og den feminine pol (gul) holdes tilbage. Det kulminerer i dyrerigets enpolede tilstand.

I den tilsvarende gul/grønne figur ved siden af ses forvandlingen af dyrerigets hunvæsen. Her er det den maskuline pol (grøn), der er latent ved kulminationen i dyreriget.

Det er udviklingen af den latente pol, der gør dyret til menneske. For at gudesønnerne i dyreriget igen skal kunne vende tilbage til lyset, må det maskuline og det femine forenes igen. Da opstår den alkærlige bevidsthed. Denne tilstand er symboliseret oven for den vandrette violette streg. Her er de gule og grønne farver lige brede.

Denne nye tilstand er en indre sympatievne, der organisk vokser frem i individet til den på naturlig måde omfatter alle individer uanset køn. I det fuldkomne færdige menneskerige (over den gul-grønne vandrette violette streg) fremtræder de alkærlige mennesker derfor ikke i han- eller hunorganismer. ”Venskab” er et eksempel på begyndende næstekærlighed der varmer og stråler mellem menneskene.

Den voksende sympatiske evne skal også kultiveres frem til alkærlighed. I begyndelsen bliver den let – på uheldig vis – sammenblandet med ægteskabsmoralen. Nutidens mange ulykkelige ægteskaber, de mange svigtede ægtefæller og børn og andre lidelsesfulde seksuelle tilstande er ikke udtryk for moralsk genialitet.

Men skabelsen fortsætter og når den nye sympatiske evne er blevet i renkultur, kan den kun udløses til glæde for væsenet selv og sin næste – uanset køn. Da er væsenet beskyttet mod vildfarelser og lidelse – også på det seksuelle område. Der følger kun lykke og velsignelse i sporet af det alkærlige gudemenneske.

Denne menneskelige bevidstheds fødsel – udviklingen fra dyr til menneske – er symboliseret med de 12 lodrette spidse figurer. Vi kan her følge disse tankeklimaers begyndelse, kulmination, degeneration og deres forbindelse med hinanden.

Fra højre symboliserer figurerne følgende:

1. Den jordmenneskelige organisme (den orange figur). Fra en abelignende grov fysisk krop forvandles organismen til et mere og mere forfinet menneskeligt og tokønnet ydre.

2. Det dræbende princip. Fra ofringer og drab til krig og kødspiseri.

3. Dræbende tankearter, såsom kamp om føde og mage, had og jalousi.

4. Hovmod, ærgerrighed, praleri, storhedsvanvid og anden selvovervurdering – på materielle og åndelige områder.

5. Kønsforvandlingens konsekvenser i form af ægteskabets degeneration og andre seksuelle følgevirkninger. Samlet kaldet for ”fødselsveerne før den store fødsel.”

6. Næstekærligheden, begyndende med de humane religioner, der afløses af ren åndsvidenskab.

7. Dyrerigets kunst, hyldende jagt, frugtbarhed, mytologi og krigeridealer og senere dyrkelse af ægteskab, helte og religiøs symbolik. Dyrerigets kunst afløses af livskunsten, alkærligheden.

8. Det religiøse princip – des lysere gul, des mere præget af ægte humanitetsdyrkelse.

9. Psykiske sanseevner. Fra dyrerigets fintfølende forudanelsesevne udvikledes clairvoyante evner mm. I vesten blev disse evner blokerede via inkvisitionens brutale metoder. Den selviske anvendelse af psykiske evner betegnes også som ”sort magi”. Vi kan lære at skelne mellem lav- og højpsykiske evner. Den rigtige anvendelse af bøn er en højpsykisk kraft – hvid magi (se symbol 22).

10. Den store fødsel. Med den kosmiske bevidsthed bliver jordmennesket igen bevidst i Gud og Guds bevidsthedszoner symboliseret ved farverne omkring den femtakkede stjerne.

11. Talsmanden den hellige ånd i form af kosmiske, og med det øverste kors højkosmiske, væsener som Kristus. Med alkærlighedens psykisk-organiske evne behøver mennesket ikke mere at fødes af kvinder. De kan da materialisere sig og dematerialisere sig som Jesus gjorde flere gange efter korsfæstelsen for at styrke og inspirere sine disciple. Han var også på dette område i Faderens lignelse om hvilken det hedder: ”Thi han talte og det skete, han bød, så stod det der” (salme 33:9).

12. Den kommende rigtige topolede menneskekrop. Igennem denne bliver ethvert møde med et andet fuldkomment menneske oplevet som en seksuel lykke og salighed – en oplevelse af ”den højeste ild” (symboliseret ved flammerne).

Som det ses af de meget små flammer mellem han- og hunkønsvæsenet er den højeste ild i dyreriget nedtransformeret til mindst tænkelige udfoldelse (se næste symbol).

Øverst på symbolet ses denne højeste ild, Guds altbestemmende vilje, ånd og kraft bag alle manifestationer i kulminerende udfoldelse.

 

symbol_34s.jpg
Parringsakten eller Guds ånd i mørket
– Symbol 34

 

 

 

 

 
”Hvordan kan et menneske fødes når det er gammelt?” 
Guds ånd gennemstrømmer alt liv. Dette foregår ubevidst via kønsorganerne og bevidst via oplevelsen af at være ét med Gud.

Udlløsningen af denne livslystbefordrende organiske kraft – den højeste ild – i de levende væseners fysiske og psykiske organismer fordeles i et lys og et mørkeområde. I spiralens mørkeområdet (dyreriget) kan Guds lysende ånd kun opleves glimtvis og ubevidst via kønsorganerne i parringsakten. Denne akt er ikke uselvisk, men gør det muligt for diskarnerede Gudesønner i den åndelige verden at knytte sig til to fysiske skytsengle, en mor og en far, og inkarnere midt i dyrerigets dødbringende zone. (Den bevidste oplevelse af Guds ånd beskrives i næste symbol.)

Trekanten øverst symboliserer et væsen i salighedsriget hvor det er på gennemrejse mellem to jordeliv. Herfra vil det igen inkarnere i fysisk materie. Den røde ring symboliserer instinktenergien, der automatisk sammen med det befrugtede æg fører processen til fosterdannelse.

Fosterstadie, fødsel, barndom og ungdom udgør en repetition af tidligere oplevede tilværelser. Med voksendommen bliver den nye organisme et fuldstændigt redskab for det levende væsen selv. På godt og ondt afhængigt af tidligere livs vaner, uvaner og erfaringer. Vi er først mentalt ”færdigfødt” til denne inkarnation ved 30 års alderen.

De to hvide trekanter forneden symboliserer faderens og moderens jeg. De to orange cirkler og de gule stråler herfra symboliserer, at de befinder sig i parringsakt. Hanvæsenet til venstre og hunvæsenet til højre er markeret med en forstørret følelse (gul cirkel) på grund af forelskelsestilstanden. De øvrige ringe symboliserer de andre grundenergier. Parringsakten udløser den samme åndelige salighedsrus som den det disinkarnerede væsen befinder sig i. Denne salighedstilstand (indigo farve) udgør således den ”bro” mellem de fysiske og åndelige tilværelsesplaner, der muliggør reinkarnationen.

 

 symbol_35s.jpgPolprincippets kosmiske kredsløb
– Symbol 35

 

 

Det evige livseventyrs magiske troldspyd
Ligesom vores fysiske organisme hører også vores bevidsthed til det skabtes område (X3). Alt, der er skabt forvandles og fornyes evigt. Urkraften bag fornyelsen af livets evige oplevelse er polforvandlingen (se også symbol 33.)

På symbolet ser vi to lange gule og grønne felter. Disse symboliserer den feminine pol (gul), og den maskuline pol (grøn). Alle levende væsener har begge disse poler, men under passagen af spiralkredsløbets dyrerige bliver den ene af disse poler holdt tilbage så væsenet fremtræder med enten han- eller hunkøn.

De øverste to felter symboliserer således det væsen, der fremtræder som hankønsvæsen i spiralkredsløbets dyrerige. I de to felter nedenunder er det den maskuline pol (grøn), der er helt latent når væsenet passerer dyreriget, og der er således tale om et hunkønsvæsen.

Disse han- og hunkønsvæsener er forudsætningen for skabelsen af spiralkredsløbets mørkekulmination (følg det orange trappetrin op til toppen af symbolet) og da de ukærlige handlinger kommer tilbage som smerte og lidelse, bliver de dermed undervisning i hvad der er ”ondt” (se symbol 18 og 20).

Al udvikling af bevidsthed skyldes den modsatte pols vækst i jordmennesket. Den giver adgang til alkærlighed, kunst og videnskab – på bekostning af ægteskabskærligheden. Når polerne igen kommer i balance, er vi ikke mere hun- eller hankøn, men færdige mennesker i Guds billede efter hans lignelse (se symbol 23).

De grønne og gule vandrette linier viser, at det seksuelle kredsløb strækker sig over to kosmiske spiralkredsløb for dets fuldbyrdelse. For hvert kredsløb skifter rollerne og det levende væsen, der er ”hun” i det nuværende dyrerige (orange trappetrin) bliver ”han” i det kommende spiralkredsløbs dyrerige. (Trappetrinene forneden symboliserer rigerne der gennemgås i symbol 13.) Den orange cirkel over dyreriget (orange trappetrin) og de to kryds i denne symboliserer to væsener i forelskelse og parringsakt. Den hormonstimulerede enpolede forelskelse hører til dyreriget, i de øvrige riger er polerne i balance.

Hele polforvandlingen reguleres fra ”moderkernen” i væsenets overbevidsthed og bestemmer livets oplevelse af behag og ubehag.

De færdige fuldkomne mennesker har alkærligheden som livsfundament i alle situationer. Her udløser hver berøring, eller bare nærheden af et andet fuldkomment menneske en seksuel reaktion. Den glimtvise oplevelse af Guds hellige ånd er for Kristusmennesket blevet til en permanent bevidst tilstand. Jesus er eksemplet på denne tilstand. Han udtalte: ”I mit rige tages ikke til ægte”. Denne guddommelige bevidsthed er markeret ved den blå cirkel – her kulminerer lyset (øverst).

 

symbol_36s.jpgDet evige livs struktur
– Symbol 36

 

 

Overgangen fra det ene rige til det næste
På symbolets trappeformation ser vi et spiralkredsløbs 6 riger adskilt via to lodrette brede streger. Farverne markerer den førende bevidsthedsenergi i det pågældende tilværelsesplan: rød for instinkt (planterige), orange for tyngde (dyrerige), gul for følelse (menneskerige), grøn for intelligens (visdomsrige), blå for intuition (den guddommelige verden), indigo for hukommelse (salighedsriget).

Dette sidste rige har fået dette navn fordi det er en tilværelse i den rene lys og glædesoplevelse, der opstår ved genkaldelsen af erindringer fra det foregående spiralkredsløb. Salighedsriget sætter sine første spor i den fysiske verden i form af frostblomster på vinduerne, soldannelse og mineralrigets materialiseringer.

Med det hvide felt over trappen er markeret den del af verdensaltet, der kan sanses med jordmenneskenes nuværende fysiske sanser – fra den mineralske del af salighedsriget til begyndelsen af menneskeriget. De følgende åndelige verdener kan kun sanses via intuition baseret på ægte kærlighedsevne.

De små hvide og skraverede cirkler viser, at hvert rige har en opbygnings- og en afviklingsfase. Efter kulminationen i et tilværelsesplan begynder mættelsen af dette riges traditioner og dermed overgangen til næste rige. Denne overgang foregår så blidt og umærkeligt som grenen vokser ud fra træets stamme – med undtagelse af overgangen fra dyrerige til menneskerige, der markerer vendingen fra lys til mørke og derfor ikke kan finde sted uden tårer og smerte. Dette mørke er symboliseret øverst med det store skraverede felt. Reelt opleves mørket kun i dyreriget.

Trekanterne i de runde cirkler øverst symboliserer de levende jeg’er – Gudesønner – der gennemlever hvert rige.

De farvede ringe symboliserer de højere og højere bevidsthedsenergier væsenerne tilegner sig frem mod lyskulminationen.

 

symbol_37s.jpg 
Den tilslørede og afslørede evige sandhed
– Symbol 37

 

 

 

Mayas slør
Med udviklingen bliver jordmennesket i stand til at tilegne sig højere og højere forståelse af sandheden. Derfor er mytologien, gudelæren og beskrivelserne af livets sandheder tilpasset hvert udviklingstrins fatteevne. De må hverken virke for ”naive” eller ”fantastiske” i forhold til individernes erfaringer.

Instinktevnen gør, at vi allerede tidligt i vor udvikling aner højere magter eller en Guddom bag tilværelsen. Med denne spæde intelligensevne danner vi forestillinger om Gud udfra vores eget billede og idealer. Da ser vi på Guderne som store krigere. Men disse krigeridealer skaber karma og lidelser og på sigt dermed også den humane længsel efter en mere lys forståelse af Gud og livets mening. Først med kombinationen af udviklet intelligens og højere human følelse bliver væsenet parat til at modtage den helt utilslørede sandhed om livet.

Nederst på symbolet ser vi med det hvide felt, der vokser mod højre, hvordan lyset – kærligheden – tiltager i væsenernes bevidsthed for hvert stadie i udviklingen.

Dødningehovedet symboliserer stadier, hvor væsenet kulminerer i djævlebevidsthed og mørketilbedelse. Den lyse by symboliserer lysets religiøse eller ateistiske idealer. Vi ser, at lyset er ”tilsløret” for det dyriske væsens sanser, men også hvordan det får adgang til at opleve mere og mere af dette lys efterhånden som dette ”mayas slør” falder fra dets bevidsthed.

Først med alkærlighedsevnen kan væsenerne selv – udenom alle ydre forklaringer – direkte sanse Guddommens kærlighedsvibrationer symboliseret ved den hvide trekant og strålerne herudfra.

symbol_38s.jpg 
Mennesket og animalsk og vegetabilsk føde
– Symbol 38

 

 

”De skulle være eder til føde”
”Se, jeg har givet eder alle urter, som giver sæd, som er over Jorden, og allehånde træer, i hvilke træers frugt, som have sæd. De skulle være eder til føde”. Således forkyndes i Bibelen (1. Mos. 1:29).

Men denne vejledning har haft ringe lydhørhed. For mange er det blevet en tradition at spise animalsk føde. Det er naturligt for rovdyrene, men unaturligt for kulturmenneskene, der har forladt dyrets mest primitive og robuste udviklingstrin.For den moderne forfinede menneskekrop er det en stor overbelastning at dele føde med rovdyrene, og prisen er organiske sygdomme i kroppen.

Vores madvaner handler også om respekt for dyrenes ret til livet. De holdes indespærrede, torteres og dræbes, men det femte bud: ”Du må ikke dræbe” og skæbneloven: ”du høster som du sår” gælder også vort forhold til dyrene. Vi er kun beskyttede i den grad vi beskytter andre levende væsener. Kosmisk set skaber vores forfølgelse af dyrene en konstant risiko for død, ulykke, ufrihed og andre ydre besværligheder.

At fortære andre levende væseners organisme, muskler, lever, nyrer, hjerte og tarme hører ikke fremtiden til.

Det skal også tilføjes, at alkohol, tobak, narkotika og andre giftstoffer er til skade for såvel bevidstheden som de levende mikrokovæsener i kroppen. Sådanne tilbøjeligheder skaber naturkatastrofer i mikrokosmos. Her har vi også meget at lære.

Den ideelle føde på jordmenneskenes nuværende udviklingstrin er planter og frugter – evt. suppleret med mælkeprodukter i starten. Senere vil kun det modne frugtkød omkring kernen betragtes som den rette føde. I denne individuelle proces må det enkelte individ nøje holde sig til de fødemidler, som det ingen gene har af, og hvis fordøjelse det intet mærker til.

Det nederste trappetrin symboliserer det rendyrkede dyrerige og rovdyrsføden. Zigzaglinjen viser den grove vibration fra de levende mikrovæsener i kødets mikroverden. Fordøjelsens drabsproces på disse levende ”kødlivsenheder” i mikrokosmos (cirklen med trekanten i midten og de gul/grønne ringe på trappens nederste del), frigør den virkelige næring (de røde partikler). Udover drabskarmaen skaber denne dyriske proces et krafttab for organismen.

Det næste trappetrin (gul/orange) symboliserer overgangsfasen mellem dyreriget og det fuldkomne menneskerige – dets blandingskost af animalsk og vegetarisk føde, og efterhånden af ren vegetarisk føde.

Det tredje trin symboliserer føden i det fuldkomne menneskerige. Først hovedsageligt frugternæring og derefter mere og mere den rene lufternæring.

De øverste trappetrin symboliserer de rent åndelige riger, hvor føden er sjælelig og består af lyse og glædeskabende tanker og handlinger.

Cirklen øverst til venstre symboliserer et ufærdigt jordmenneskes relationer til de forskellige fødegrupper.

symbol_39s.jpg
Jordmenneskenes bevidsthedskategorier
– Symbol 39

 

Den gode jord
På symbolet er jordmenneskehedens samlede bevidsthed opdelt i to hovedgrupper. De, der inspireres af den ny verdensimpuls, symboliseret med den øverste stjerne, og de, der inspireres af den gamle verdensimpuls – stjernen nederst. Det hvide bælte vi genkender fra symbol 1 symboliserer Guds ånd og bevidsthed.

Jordmenneskene kan have forskellige åndelige aldre og være på forskellige udviklingstrin. Nogle er salige i deres tro, og stimuleres mere eller mindre af den gamle verdensimpuls traditioner. Andre stimuleres mere af den nye verdensimpuls manifestationer
og anderledes forklaringer.

Vores modtagelighed for det ene eller det andet er kosmisk set ikke et spørgsmål om vilje eller uvilje. Det er vores tidligere oplevelser og erfaringer, der bestemmer såvel hvad vi inspireres af som vores partiskhed eller upartiskhed. Der er derfor ingen grund til intolerance eller uvilje mod anderledes væsener, alle udvikles vi mod samme mål, kosmisk bevidsthed. Vejen til personlig udvikling er at forandre os selv, ikke de andre.

På symbolet er de to grupper yderligere illustreret ved ovale figurer, der symboliserer forskellige kategorier jordmennesker ud fra deres forskellige balancer mellem intelligens (Grøn) og følelse (Gul).

De følgende tre kategorier findes indenfor begge hovedgrupper:
Ligevægtsvæsener, væsener med følelsesovervægt og væsener med intelligensovervægt. Disse i alt 6 kategorier bliver i Livets Bog yderligere opdelt i afdelinger efter hvor udviklede deres intelligens og humane følelse er. Det følgende er en meget grov skitsering af de 6 kategorier (de ovale figurer) vi ser på symbolet. Fra venstre mod højre:

Gruppe A – Kan kun få befordret deres religiøse liv via den ny verdensimpuls:

1. Ligevægtsvæsener. Den store fødsels forgård. De længst fremskredne og åndeligt udviklede jordmennesker, der har været igennem det meste af lidelseskarmaen. Mennesker med udviklet humanisme og logisk sans.

2. Følelsesovervægt. Fra ædle åndsforskere, kunstnere og reformatorer til sekteriske fanatikere. Fra lidt svigtende til meget svigtende logisk sans..

3. Intelligensovervægtige åndsforskere, politikere, videnskabsmænd og forretningsmænd. Fra lidt svigtende til meget svigtende indfølingsevne.

Gruppe B – Er endnu ikke vokset fra den gamle verdensimpuls: 

4. Ligevægtsvæsener. Den gamle verdensimpuls’ ædle troende, der bærer og giver inspiration til megen humanitet verden over.

5. Følelsesovervægt, hvilket giver sig udslag i hellig vrede, inkvisition, fanatisme mm.

6. Intelligensovervægt og primitiv følelse. Væsener uden videre samvittighed. Civilisationens ”yngste”.

 

symbol_40s.jpg
Korsets tegn
– Symbol 40

 

 

 

 

Kundskab fra oven og kundskab fra neden
Verdensaltet kan betragtes fra to fundamentalt forskellige synsvinkler. Naturvidenskaben beskriver verden set fra neden, altså via de fysiske sanser, symboliseret ved korsets vandrette linje mellem det gråt lysende felt til venstre (stjernetågen i mikrokosmos) og det lysende højre felt (stjernetågen i makrokosmos).

Åndsvidenskaben betragter verden set fra oven, fra det ikke-skabte jegs evige og uendelige udsigtspunkt (lodret linje). De to kundskabsformer er lige nødvendige, men har forskellige formål. Den ene giver os viden om naturens kræfter, den anden om vor evigt levende inderste natur.

Åndsvidenskaben hjælper os til at overvinde vort dyriske indre, så bevidstheden anvendes i det godes tjeneste til glæde og velsignelse for alt og alle. Med Kristus kærlighedseksempel og død på korset bekræftes det som lysets og det godes evige symbol.

 

 symbol_41s.jpgStjernesymbolet
– Symbol 41

 

 

 

 

 

Alkærlighedens symbol
Symbolet i sin helhed udtrykker selve verdensaltet. Trekanten symboliserer verdensaltets grundanalyse som et treenigt princip: “jeg’et”, “manifestationsevnen” og “organismen” – X1, X2 og X3. Trekanten, som er omgivet af en sol, viser at livet eller tilværelsen i sin højeste analyse er absolut fuldkommen. Strålerne, der fremtræder i korsform symboliserer alkærligheden, den mest fuldkomne manifestation hvor man hellere vil ofre sig selv end lade andre lide.

 

symbol_42s.jpg
Flagets struktur
– Symbol 42

 

 

Den hellige ånd
Symbolet på dette flag skal udtrykke hele verdensaltet og er dermed ”den hellige ånds” symbol. Det kan kun retmæssigt vaje i en atmosfære af tilgivelse, tolerance og kærlighed.

Trekanten i midten udtrykker: det guddommelige noget (X1), der oplever livet i alle levende væsener, den guddommelige skabeevne (X2), og det skabte (X3). Trekanten kan også ses som X1, den violette farve omkring trekanten som moderenergien eller den guddommelige skabeevne, X2, og de farvede felter som X3 (de 6 grundenergier med tilhørende tilværelsesplaner).

symbol_43s.jpg
Symbol over Livets Bog
– Symbol 43

 

”Han skal herliggøre mig”
Det belyste område symboliserer indholdet i Livets Bog bind 1 – den del af hovedværket som Martinus havde fået færdigt i 1932. Værkets syv bind ses opdelt i 5 dele: Fortale, Indledning (Bind 1), den dybgående afhandling i form af afsnittene: ”kosmisk kemi” og ”det evige liv” (Bind 2, 3, 4, 5, 6 og 7) og afsluttende med koncentrat af analyserne og efterskriftet: ”Gudesønnen et med sin Fader” (også bind 7).

Trekanten til venstre symboliserer Martinus indvielse og trekantentil højre symboliserer Guddommen. De evige Gudesønner og Guddommen har samme analyse, nemlig evigheden og uendeligheden dvs. X1, X2 og X3 udtrykt via de tre tråde, der strækker sig igennem hele den store figur. Formålet med Det Tredie Testamente er at genforene Gudesønnen med Faderen, der åbenbarer sig for læseren via de kosmiske analyser.

Martinus mission var at vise menneskene Gud og retfærdiggøre Jesus mission.

symbol_44s.jpg  

Loven for tilværelse – elsker hverandre
– Symbol 44

 

”Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerter”
Dette billede er ikke i egentlig forstand et kosmisk symbol. Vi finder det sidst i symbolbog 4, som ikke er publiceret af Martinus selv. Det viser en tilstand, hvor menneskene elsker hinanden uafhængigt af kønnet – vist ved de tre forskellige par.

Den røde tråd gennem Det Tredie Testamente er kærligheden til Gud og alle levende væsener i såvel mikro-, mellem- og makrokosmos.

Med Det Tredie Testamente har jordmenneskeheden fået den af Jesus bebudede forklaring af kærlighedsbudet: Du skal elske din Gud over al ting og din næste som dig selv.

 

  © Martinus kosmiske symboler er beskyttet i henhold til loven om ophavsret. Ophavsretten indehaves af Martinus Åndsvidenskabelige Institut i København.


Pin it